PCR test er lukket i Aabybro

Foto: Region Nordjylland, Line Bloch Klostergaard
Print Friendly, PDF & Email

Muligheden for at få foretaget PCR test lukkede ned i Aabybro fra 2. august.

I sidste uge kunne vi fortælle at 27 hurtigteststeder i Nordjylland får færre åbningsdage, og fire hurtigteststeder lukker fra mandag 2. august. Heriblandt hurtigteststedet i Aabybro. Men det gælder også for PCR test, så du fremover kan blive testet i Brovst, Fjerritslev, Pandrup, Blokhus/Hune og Løkken, men ikke længere Aabybro.

Region Nordjylland nedjusterer testkapaciteten i stort set hele regionen. Det sker som følge af den nationale nedskaleringsplan, hvor man på landsplan skalerer ned til 300.000 hurtigtest om dagen.

Alle åbningstider og åbningsdage i Nordjylland fremgår på www.rn.dk/coronatest.

Alle testmulighederne i Jammerbugt kan også ses her.