ForsideAndetSådan sikrer du dig mod indbrud i sommerferien

Sådan sikrer du dig mod indbrud i sommerferien


Er du blandt de 45 % af danskere, der har planer om at drage udenlands til sommer? I så fald kan det være en god idé at give indbrudssikringen i hjemmet en tanke eller to, inden du indtager solstolen under sydens sol. Her får du tips til at indbrudssikre tyvens foretrukne adgangsvej, så du holder de ubudne gæster fra døren.

Sommeren 2022: Forhåbentlig en sommer under normale, ikke-coronaprægede forhold. De seneste to år har vores sommerferier været underlagt coronarestriktioner, indrejseforbud og strenge krav om vacciner, coronapas og mundbind, men i år er der igen åbnet op for udlandsferie. 


Det vælger 45 % af danskerne at fejre med en tur til udlandet. I hvert fald ifølge en ny undersøgelseforetaget af dataindsamleren Norstat på vegne af Dansk Erhverv. I 2020 lå tallet på kun 10 %, kraftigt præget af corona, mens det i 2021 var steget til 19 %. Men nu ser det altså ud til, at sommerferien 2022 bliver med præcis samme rejseaktivitet som før pandemien.

Det vækker glæde hos både rejsebureauer, flyselskaber og hotelkæder. Desværre kan det også glæde indbrudstyvene, som får gode arbejdsbetingelser, når boligen står tom flere uger i træk. Heldigvis er der en del, du kan gøre for at undgå besøg fra de langfingrede gæster.

Sådan sikrer du tyvens foretrukne indgang

En af de mest effektive måder at komme indbrudstyvene i forkøbet er at vende blikket mod vinduerne, da de ubudne gæster ofte vælger denne vej ind i boligen. Ifølge Tryghedsguiden fra Velfac er vinduer nemlig ofte husets svage led. For når indbrudstyven har taget i døren og tjekket låsene, vil mange tyve vende blikket mod vinduerne. Eller rettere sagt mod de elementer, der indrammer selve glasset.

Derfor starter den gode indbrudssikring med at sikre dine vinduer. For selvom det er sund fornuft at låse hjemmet forsvarligt, inden man tager på ferie, glemmer nogle desværre at lukke vinduerne helt i og generelt at tjekke, om de kan stå imod en tyv. Derfor er det en rigtig god idé at give både vinduer og døre et grundigt eftersyn, inden du lyner kufferten og forlader matriklen.

Af samme årsag bør du som boligejer ifølge guiden tage et ekstra kig på vinduernes glaslister. En velkendt indbrudsmetode, som er både let og lydløs, er nemlig at fjerne ruden ved at afmontere glaslisterne på ydersiden. Særligt hvis dine vinduer er af ældre dato, bør du være opmærksom på listerne. Med nogle enkle forholdsregler kan du dog gardere dig endnu bedre: F.eks. ved at skrue glaslisterne fast med envejsskruer. Hvis du vil være helt sikker på, at ruden ikke kan fjernes udefra, kan du vælge sikkerhedslimede ruder eller vinduer, hvor glaslisten er monteret på indersiden.

Gå vinduet efter i sømmene
En anden velkendt indbrudsmetode er en såkaldt underboring. Den kan du undgå ved at være ude i god tid og skifte hasper eller såkaldte paskvilgreb. Hvis vinduerne har hasper, lyder anbefalingen fra Velfac, at du udskifter dem til en haspemodel, der indeholder sikring. Hvis vinduerne derimod er udstyrede med paskvilgreb – dvs. de aflange greb, som ofte ses på terrasse- og altandøre – er vejen frem at udskifte dem til et greb med indbygget lås.

Derudover har det stor effekt at eftersikre vinduerne med beslag og sikringsskinner, som kan være medvirkende til at forhindre indbrud ved brug af værktøj. Det er mere tidskrævende end blot at sikre, at vinduerne er lukket forsvarligt i – men det er tid, der er givet godt ud, når indbrudstyvene går på jagt i dit område og udser sig de mest indbrudsvenlige huse.

Skal du have nye vinduer og døre?
Det er en større operation at udskifte vinduer og døre til de indbrudshæmmende af slagsen. Men står du alligevel overfor en renovering af din bolig, kan du overveje at vælge løsninger, som har indbrudshæmning indbygget som standard.

I Tryghedsguiden fra Velfac understreger vinduesproducenten desuden, at der desværre ikke er nogen garanti mod indbrud – men at moderne vinduer af en vis kvalitet forsinker tyven markant og kræver særligt værktøj.

Hvis du alligevel er på udkig efter nye vinduer, kan du med fordel gå efter vinduer, der er født med sikkerhedslimede ruder, solide lukkesystemer og specialdesignede beslag, som indbrudstyvene ikke bryder sig om. Du kan også tilvælge greb med lås eller lamineret glas i ruden. På den måde besværliggør du tyvenes arbejde til det maksimale.

Flere gode råd til indbrudssikring før ferien
1) Lys er godt – både inden døre og udenfor.

2) Husk at låse alle døre og lukke alle vinduer – grundigt.

3) Gem værdierne væk, så de ikke er så synlige udefra.

4) Fjern haveredskaber, stiger m.m., som tyven kan bruge som ’arbejdsværktøj’.

5) Vasketøj, skrald og rod er godt.

6) Lav aftaler med dine naboer om at holde øje.

Kilde: Velfac Tryghedsguide

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER