Så er det igen muligt at søge LAG og FLAG om støtte til projekter i Jammerbugt
Man kan nu søge støtte igennem lokale Aktionsgrupper.
Kort om LAG og FLAG:
LAG kan støtte i hele Jammerbugt kommune.
FLAG kan støtte i kystbyer, langs kysterne og maritime erhvervsaktiviteter i hele Jammerbugt kommune.
Der gives støtte til virksomheder, foreninger og i visse tilfælde kommuner.
Der gives direkte støtte til erhvervsaktiviteter, LAG’s særlige fokus er såkaldte kerneinvesteringer, som kunne være destilleriet hos en snapse producent og investeringer hos mikro fødevarer producenter.
Der gives støtte til basaleservicefaciliteter, offentlige tilgængelige projekter, som bidrager til at gøre det attraktivt at leve i et lokalsamfund.
Der kan også gives støtte til forprojekter og undersøgelser.
Hverken LAG eller FLAG kan støtte primære erhverv, men kan for eksempel godt støtte etablering af en gårdbutik hos en landmand.
Minimumsgrænsen for støtte er 50.000 kr. Og som noget nyt kræver det alene et tilbud på ydelser optil 150.000 kr. Derefter 2 tilbud.
Der kan støttes med optil 50 % af budgettet.
Typisk ligger støtten mellem 200.000 kr. til 500.000 kr.
Projekter skal være i overensstemmelse med udviklingsstrategien for LAG’en eller FLAG’en
Der søges via online systemer, som findes på www.livogland.dk (hvor der også er mere om programmerne)
LAG har næste frist 15. august. Har cirka 3.2 millioner kroner til rådighed i år.
FLAG har næste frist 31. august. Har cirka 800.000 kr. til rådighed i år.
Læs mere her: https://livogland.dk/stoettemuligheder/lag-midler
Har du spørgsmål til ovenstående og/eller ønsker at drøfte mulighederne for støtte til et projekt, kan du kontakte LAG koordinator Peter Bak Frederiksen 20579888 eller FLAG koordinator Lars Haagensen 41912454.
LÆS OGSÅ: International Wind Festival på Blokhus Strand i Pinsen