ForsideFjerritslevRute 11 mellem Brovst og Tingskovskrydset spærres tre uger frem - start...

Rute 11 mellem Brovst og Tingskovskrydset spærres tre uger frem – start mandag 17/6

Print Friendly, PDF & Email

Rute 11 mellem Brovst og Tingskovskrydset spærres tre uger frem – start mandag 17/6

Cirka seks kilometer på rute 11 mellem Brovst og Tingskovskrydset får ny asfalt fra mandag den 17. juni og cirka tre uger frem.

Vejdirektoratet udskifter seks kilometer asfalt på rute 11 på strækningen Vestergade, Krobakken, Møllebakken og Tingskovvej mellem den vestlige byport ved Brovst og krydset i Tingskoven.

Arbejdet begynder mandag den 17. juni og strækker sig over cirka tre uger afhængig af vejret.

Vejdirektoratets entreprenør starter med at fræse den gamle belægning af. Herefter repareres bærelaget, inden den nye asfalt bliver lagt på. Til slut påføres striber. Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.    

Information til trafikanter og vejens naboer

Vejarbejdet bliver udført i dagtimerne, hvor vejen vil være spærret, og der vil i stedet være omkørsel via Trekroner.

Busser og beboere langs strækningen har stadig adgang, mens der bliver arbejdet, dog med forsigtig kørsel.

Der vil være åbent for trafikken i fuldt omfang, når der ikke arbejdes på strækningen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere i området.

Gode råd til trafikanter

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER