ForsidePandrupRom har modnet i nordjysk bunker – nu skal den på flaske

Rom har modnet i nordjysk bunker – nu skal den på flaske

Rom har modnet i nordjysk bunker – nu skal den på flaske

En firs år gammel bunker i Nordjylland har de seneste år været omdannet til rom-lager. Nu sendes de første blot 1.275 flasker på markedet. Det er den nordjyske romproducent Skotlander Rom der står bag eksperimentet.
Der er langt fra Caribien til Danmark – både i fysisk og meteorologisk forstand. Derfor var det med en vis portion ærefrygt at den danske romproducent Skotlander Rom i 2017 installerede tyve tønder rom i en gammel bunker.

– Vi ville se, hvad der skete, når modningen går næsten helt i stå. Måske en helt sindssyg ide, men vi må konstatere at det smager helt fantastisk, siger Anders Skotlander, manden bag romfirmaet, der blandt andet er kåret til at lave verdens bedste lyse rom.

Skotlander
Foto: Skotlander

Første gang en rom modnes så køligt

Med bunkerens konstante lave temperatur på tolv grader og høje luftfugtighed på over halvfems procent, går forsøget ud på at modne rommen meget langsomt.

– Ligesom en koldhævet surdej, der hæver langsomt og udvikler mere smag, det er første gang en rom er modnet så køligt og fugtigt, siger Anders Skotlander, der har smagt på romtønderne løbende.

Skotlander
Foto: Skotlander

Rommen koster 500 kroner for en flaske på 42% og kan forudbestilles på skotlander.com

LÆS OGSÅ: Se hvilke projekter i Jammerbugt der har fået støtte fra Norlys Vækstpulje

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER