ForsideFjerritslevRenovering af børnehaven Grøftekanten i Fjerritslev

Renovering af børnehaven Grøftekanten i Fjerritslev

Børnehaven Grøftekanten i Fjerritslev skal renoveres og opgaven kommer nu i udbud som omvendt licitation. Ved omvendt licitation er anlægsprisen fastsat på forhånd, og entreprenøren byder ind med, hvordan de vil løse opgaven.

Det betyder, at projektet udbydes til totalentreprenør, som står for projektering og opførelse med tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Her indgår både den tilbudte pris og kvaliteten som parametre ved tildelingen af opgaven.

Grøftekanten er en integreret institution for børn mellem 0-6 år, og den er i dag normeret til 45 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn.  

Det bliver børnehavens eksisterende faciliteter, der renoveres, og under renoveringen vil der være særligt fokus på en bedre indretning og en udvidelse af børnenes garderobeområde. Toiletfaciliteterne bliver renoveret, og ventilationsanlægget udskiftes. Lydforholdene bliver også forbedret, særligt i grupperummet. Sammen med brugerne af børnehaven skal kommunen finde ud af de mere konkrete ønsker og behov, der er til renoveringen. 

Der er desuden ønske om at lave et samlet personaleområde for vuggestue og børnehave, at etablere et åbent køkken i børnehaven, så børnene kan inddrages i madlavningen, og et ønske om at sammenbygge de to nuværende bygninger, institutionen består af. 

  • Jammerbugt Kommune forventer, at renoveringsperioden kommer til at ligge i 2022. 
  • Det samlede areal, der skal renoveres, er på 541 m2
  • Renoveringen er vurderet til at koste 4.5 mio. kr. – inklusive genhusning i renoveringsperioden
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER