ForsideFjerritslevRektor på Fjerritslev Gymnasium stopper

Rektor på Fjerritslev Gymnasium stopper

I dag blev navnet på den nye rektor på Gammel Hellerup Gymnasium offentliggjort på deres hjemmeside.

Et enigt ansættelsesudvalg har indstillet ansættelsen af den 40-årige Bjarne Edelskov Nielsen til bestyrelsen. Bjarne fratræder i samme forbindelse sin stilling som rektor på Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland.


Gammel Hellerup Gymnasium skriver videre:

Bjarne har siden han forlod folkeskolen haft begge ben solidt placeret i gymnasieverdenen. Først som elev på Vesterhimmerlands Gymnasium, hvor han efterfølgende blev ansat som årsvikar i universitetstiden. Her læste han fagene musik og psykologi.

Efter kandidatgraden i 2006 var han ansat som årsvikar på både Vesterhimmerlands Gymnasium og Fjerritslev Gymnasium, hvorefter han fik fastansættelse i Fjerritslev. Ud over lærerstillingen har karrieren efterfølgende involveret en stilling som uddannelsesleder og efterfølgende rektorstillingen, som Bjarne har siddet i i 4 år.

Bjarne lever sammen med Karina, der er gymnasielærer og sammen har de to børn på hhv. 15 og 18 år.

Bjarne glæder sig til at tiltræde den nye stilling. Med terminologien fra et af hans to fagområder udtrykker han selv: ”Jeg føler lidt jeg går fra at skulle styre et ensemble til skulle styre et helt symfoniorkester. Det bliver spændende, og jeg glæder mig til en masse nye udfordringer og til samarbejdet med skolens ansatte.”

Bjarne Edelskov Nielsen fratræder stillingen på Fjerritslev Gymnasium pr. 1.1.2020 og har første arbejdsdag i Hellerup mandag den 6.1.2020

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER