Rekordmange børnefamilier har søgt Julehjælp i Jammerbugt Kommune

Rekordmange familier har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark. Foto: Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

På landsplan har 15.069 børnefamilier søgt om økonomisk hjælp til at klare julen hos landets største uddeler, Dansk Folkehjælp. Det er en stigning i forhold til 2019, hvor 14.600 familier søgte om hjælp. Hele 87,5 % af ansøgerne angiver, at krisen yderligere har forværret deres situation, mens 4,6 % er blevet arbejdsløse på grund af krisen.

I år har 101 børnefamilier søgt om Julehjælp hos Dansk Folkehjælp i Jammerbugt Kommune. Til sammenligning søgte 84 børnefamilier i 2019. 


Som Danmarks største formidler af Julehjælp har Dansk Folkehjælp siden 2006 hjulpet mere end 81.400 fattige og udsatte børnefamilier i Danmark til en bedre jul. Den nye ansøger rekordbetyder, at Dansk Folkehjælp skal indsamle mere end 22 millioner kr. for at kunne hjælpe alle.

Corona-krisen rammer de udsatte – og flere søger Julehjælp
Hverdagen har siden pandemiens indtog i Danmark ændret sig for samtlige danskere, men for udsatte og fattige familier har den nye hverdag været særlig hård.


Det har Dansk Folkehjælp bl.a. kunnet se på ansøgertallet til både Konfirmationshjælp, Skolestarthjælp og Feriehjælp, hvor ansøgertallet ved sidstnævnte steg markant i sommeren 2020. 

Pandemien sætter også sit tydelige præg på årets Julehjælp, hvor mange af ansøgerne direkte er påvirket af krisens omfang. Tydelige tendenser tegner sig blandt de 15.069 ansøgere, der har søgt i år: • 31 % svarer, at krisen har forværret deres økonomiske situation• 53 % svarer, at de ikke har mulighed for at købe nødvendige tøj/fodtøj til familien• 18 % svarer, at krisen har resulteret i flere afsavn, end de havde før krisen• 13 % svarer, at de ikke har haft mulighed for at give deres børn 3 måltider mad om dagen• 4,6 % af ansøgerne er personer, som har mistet deres job pga. krisen

Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, fortæller:

”Det er naturligvis ikke overraskende, at coronakrisen har ramt Danmarks fattige så hårdt. Men det gør alligevel indtryk, når man ser sort på hvidt, hvor mange familier, der nu har det endnu sværere, end de havde det i forvejen. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at 4,6 procent af ansøgerne er personer, der har mistet deres job på grund af krisen – og givetvis for første gang mærker behovet for at ansøge om Julehjælp.”

En ny analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har netop påvist, at corona ledigheden rammer de lavtlønnede hårdest. Blandt den femtedel med laveste lønindkomster var der 6 procent, som blev ledige i løbet af marts-juni 2020.

Brug for al den hjælp, vi kan få
Hvis Dansk Folkehjælp skal hjælpe flest mulige udsatte børn og deres familier til en bedre jul, får organisationen brug for al den hjælp, de kan mønstre. Derfor opfordrer Dansk Folkehjælp alle til at bidrage til julehjælpsindsamlingen.

Erhvervslivet i hele Danmark er vigtige partnere i julehjælpsindsamlingen, og i dag d. 1. december afholder en række erhvervspaneler en julehjælpsindsamling 15 steder i Danmark. Sidste år indsamlede erhvervspanelerne 11.000.000 kr. på blot en time til danske børns jul. 

Man kan også gøre en stor forskel som privatperson. Hvert beløb tæller, og man kan donere her.