ForsideJammerbugtRekordhøjt antal fattige børnefamilier søger Julehjælp i Jammerbugt kommune

Rekordhøjt antal fattige børnefamilier søger Julehjælp i Jammerbugt kommune

Rekordhøjt antal fattige børnefamilier søger Julehjælp i Jammerbugt kommune:
Det giver den hidtidig største udfordring for Dansk Folkehjælp i 14 år

16.800 fattige børnefamilier på overførelsesindkomst har i november måned søgt Julehjælp hos Danmarks største uddeler af Julehjælp, Dansk Folkehjælp. Alene i Jammerbugt kommune går hele 114 mødre eller fædre en december måned i møde, der byder på omfattende bekymringer for, om de kan lægge gaver under træet til børnene eller skaffe julemad til højtiden. På landsplan er behovet for Julehjælp steget med 11 % i forhold til 2020 og ifølge generalsekretær, Klaus Nørlem, vidner stigningen om et permanent fattigdomsproblem i Danmark opstået i ly af Corona-krisen. 


Dansk Folkehjælp skuer de kommende uger ud over organisationens hidtil største indsamlingsudfordring, hvis samtlige børnefamilier og ikke mindst deres børn, skal have mulighed for at opleve en god jul.

Alene i Jammerbugt kommune skal der indsamles 205.200 kr. inden juleaften for at dække det omfattende behov for Julehjælp til familierne. Til sammenligning søgte 101 børnefamilier i Jammerbugt kommune Julehjælp hos Dansk Folkehjælp i 2020.

Appellerer til hele Danmark
Dansk Folkehjælps generelsekretær Klaus Nørlem retter derfor ekstraordinær appel til lokale virksomheder og private bidragydere:

”Med det historisk høje ansøgerantal skal vi inden den 24. december indsamle 30 millioner kroner for at kunne hjælpe alle dem, der har behov for en håndsrækning – en håndsrækning, især børnene fortjener at få. Vi appellerer derfor ekstraordinært til erhvervslivet og til private om deres hjælp, og håber, at vi når i mål, for samtlige børn i Danmark fortjener at få en god juleaften,” siger Klaus Nørlem.

Dårlige vilkår rammer de fattigste i Danmark
Blandt de enlige forsørgere, der har behov for Julehjælp i 2021, har 41,1 % oplevet, at deres leveomkostninger er øget under Corona-krisen, mens 5,1 % af ansøgerne har mistet deres arbejde under Covid-19 pandemien og nu søger julehjælp for første gang i deres liv. Det er forklaringen på den triste ansøger rekord.

”Desværre er vores samfund skruet således sammen, at dårlige vilkår ofte rammer de familier, der i forvejen er hårdt spændt for. Det har vi fået bekræftet med det markant stigende ansøgere, der har brug for Julehjælp og som ud over de daglige udfordringer, nu også kæmper med prisstigninger på forbrugsomkostninger som dagligvarer, el og varme,” siger Klaus Nørlem. 

Værdien af hjælpepakken øget til 1.800 kroner
På baggrund af prisstigningerne har Dansk Folkehjælp derfor valgt at øge værdien af årets Julehjælp med 300 kr. Dermed bliver den samlede værdi af Julehjælp til den enkelte familie 1.800 kr. fordelt på julemad til en værdi á 800 kr. og gaver til familiens børn til en værdi á 1.000 kr. pr. familie.

Som Danmarks største formidler af Julehjælp har Dansk Folkehjælp siden 2006 hjulpet fattige og udsatte børnefamilier i Danmark, så også de kunne få en god 24. december. I 2020 blev der uddelt mere end 14.400 julepakker, hvilket for daværende var det højeste antal i organisationens historie.  

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER