Præstemangel kalder på trepartsforhandlinger
Kirkeklokkerne ringer, men hvor er præsten? Helt så galt står det ikke til endnu, men sådan kan det blive i en nær fremtid. Præstemanglen er et stigende problem, som kræver politisk handling nu, hvis folkekirkens virke skal opretholdes. Realiteten er, at alt for mange kirker har udfordringer med at rekruttere præster. Der er ikke nok ledige teologer på arbejdsmarkedet, og der bliver ikke uddannet nok teologer til at tage over.
”Præstemanglen er en realitet og den brændende platform er allerede sunket i havet. Mange steder kommer der ingen eller kun få ansøgere til præstestillinger, og der bliver uddannet for få teologiske kandidater”, siger Præsteforeningens formand Pernille Vigsø Bagge om præstemangel. ”Folkekirken har mere end 4 millioner medlemmer. Gør vi ikke noget nu, vil det ramme det kirkelige arbejde for ensomme, demente, sorgramte, familier, skoler og sygehuse”.
Optaget til det teologiske studie har aldrig været lavere. Der er en faldende tilgang af bachelorer. Den teologiske uddannelse er fra politisk hånd blevet dimensioneret. Uddannelsen frygtes at blive ramt ekstra hårdt, når universiteterne skal leve op til den politiske aftale om udflytning af uddannelser.
LÆS OGSÅ: Halvdelen af unge kvinder deltager ikke i screening for livmoderhalskræft
Antallet af færdig uddannede cand.theol’er er lavere end antallet af præster, der pensioneres. Ledigheden blandt teologer er historisk lav. Præsteforeningen har i 2022 analyseret antallet af ansøgere til præstestillinger i folkekirken. Ud af 179 opslåede stillinger var 1/3 genopslag. Antallet af ansøgere var på 5 i gennemsnit med en faldende tendens. To opslag fik ingen ansøgere overhovedet.
Uden en politisk indsats vil manglen på præster blive stadig større i de kommende år. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har beregnet at afgangen af præster fra Folkekirken vil blive særligt mærkbar fra 2029 og frem. Med en studietid på over 5 år haster det med at få sat indsatser i gang, der modvirker et markant fald af præster i folkekirken.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag erklæret, at den vil bevare folkekirkens særstatus. Hvis det skal opnås, haster det med at komme i arbejdstøjet. Præsteforeningen vil derfor på det kraftigste opfordre regeringen til snarest muligt at invitere til forhandlinger med kirkens gejstlige for at få sat gang i de helt nødvendige tiltag for at vende den katastrofale udvikling.
Under overskriften ”trepartsforhandlinger” opfordrer vi bl.a. til, at der bliver afsat kr. 20 millioner årligt uden for kirkens nuværende bevillinger til en pulje til rekruttering og fastholdelse af præster. At der bliver set på tilsynet og indsatsen for arbejdsmiljøet blandt præster og provster. At optaget til de teologiske uddannelser bliver øget og styrket og, at studerende på pastoralseminariet får mulighed for at få løn.
