Politisk fokus
Under politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til anlægsbudgettet for 2021 i Jammerbugt Kommune fremgår det, at der er politisk enighed blandt samtlige 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer om :
Demografiregulering til det private skole- og dagtilbudsområde
I Jammerbugt Kommune udgør det private skole- og dagtilbudsområde en del af kommunens samlede forpligtigelse på området, og forældrene kan frit vælge det tilbud, der passer til deres behov. Med denne budgetaftale sikrer vi, at der tilføres midler til dækning af demografisk betingede merudgifter, som følge af et stigende børnetal på det private skole- og dagtilbudsområde.
Svømning til private dagtilbud
I forbindelse med Budget 2021 er Kommunalbestyrelsen enige om, at der fremover sikres lige muligheder for kommunale og private tilbud i forhold til brug af svømmehaller. Der afsættes et beløb på 50.000 kr. i en pulje, som kan bruges til at dække de private dagtilbuds udgift til svømning.