Politisk fokus
Under politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til anlægsbudgettet for 2021 i Jammerbugt Kommune fremgår det, at der er politisk enighed blandt samtlige 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer om :
Byfornyelse i Brovst
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ramme for byfornyelse i Brovst by på 12 mio. kr. Indtil nu er halvdelen af beløbet frigivet, og der er der ikke afsat flere midler på budgettet. Derfor afsættes der 2 mio. kr. til fortsat byfornyelse i Brovst i hvert af overslagsårene 2022 og 2023. Styregruppen kommer i 2021 med et oplæg til konkrete handlinger relateret til masterplanen.
Desuden er der i forbindelse med budget 2021, besluttet at byggemodne erhvervsgrunde i Brovst. Dette skal ske så hurtigt som muligt, idet der ikke er flere kommunale erhvervsgrunde til rådighed.
Byfornyelse i Kaas
I budgettet er der afsat 200.000 kr. til udarbejdelse af en plan for byfornyelse af Kaas. Jammerbugt Kommune skal være tovholder i processen, hvor lokalbefolkningen og andre interessenter inddrages i processen.