Politiet har fokus på bløde trafikanter og manglende respekt for det røde lys

Modelfoto Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Politiet har fokus på bløde trafikanter og manglende respekt for det røde lys

Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken, og når lyssignaler ikke respekteres stiger risikoen for uheld for alle typer af trafikanter.

Størstedelen af landets politikredse har fra mandag den 22. maj til søndag den 28.maj særligt øget fokus på bløde trafikanter og kørsel frem for rødt lys.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2021 blev 25 cyklister og 5 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 828 cyklister og 187 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag. Det fremgår af tal fra Danmarks statistik.

”Kontroller rettet mod bløde trafikanter handler om trafiksikkerhed. Når du som blød trafikant færdes i trafikken og ikke overholder færdselsreglerne, så øges risikoen for uheld betydeligt, og sandsynligheden for at man pådrager sig skader er stor, da man eksempelvis ikke sidder beskyttet i en bil, der er udstyret med sikkerhedsudstyr som airbags og seler,” siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Respekter det røde lys

Ulykker som konsekvens af kørsel over for rødt lys koster i gennemsnit 5 menneskeliv om året og yderlige bliver 95 mennesker gennemsnitligt alvorligt skadet i forbindelse med denne type ulykker viser tal fra Vejdirektoratet

”At respektere det røde lys, er en af de mest grundlæggende regler i trafikken. Vi bliver nødt til at overholde færdselsloven, og færdes efter de samme regler. Gør vi ikke det, sker der uheld, og nogle kan være fatale, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Hvorfor indsats mod bløde trafikanter og kørsel frem for rødt lys?

• Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker.
• Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter.
• Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.
• Uheld i kryds kan være fatale, hvis ikke det røde lys respekteres.
• At stoppe for rødt er en fundamental regel i trafikken, og den danner grundlag for, at man kan færdes trygt i eksempelvis kryds.

LÆS OGSÅ: Klim Sparekasses nye formandskab er to kvinder

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn