ForsideAabybroPolitiet anholder mistænkt – efterforskning fortsætter

Politiet anholder mistænkt – efterforskning fortsætter

Politiet anholder mistænkt – efterforskning fortsætter

Nordjyllands Politi har siden i eftermiddags, den 5. august 2023, efterforsket massivt i sagen vedrørende det mistænkelige dødsfald, hvor en mand blev fundet afgået ved døden på shelterplads umiddelbart syd for Vadum Kirke. Denne person er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet skred for kort siden, kl. 18:35, til en anholdelse i sagen.


Det oplyser vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup, der opsummerer forløbet således:   

Nordjyllands Politi ankom kort tid efter anmeldelsen ude på findestedet sammen med ambulancepersonale, og der blev straks – som følge af de mistænkelige omstændigheder – indledt en massiv og bred efterforskning. Dette medførte tydelig politi-tilstedeværelse i området med hunde- og beredskabspatruljer, indsatsleder, efterforskere og kriminalteknik samt enheder Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.    

”Vores efterforskningsskridt ledte os hurtigt i retning af en mistænkt person: en 44-årig mand bosiddende i nærområdet omkring Vadum. Og det medførte, at vi her til aften slog til i en hurtig anholdelsesaktion kl. 18.35.” 

Anholdelsen af den pågældende blev gennemført på en adresse beliggende i nærheden af gerningsstedet.  

”Vores undersøgelser i sagen sætter den anholdte i forbindelse med dødsfaldet, og han er derfor blevet sigtet for manddrab.” 

Men af hensynet til politiets videre efterforskningsskridt så kan vicepolitiinspektøren ikke udtale sig yderligere omkring selve sagens detaljer, herunder kan han ikke uddybe yderligere på nuværende tidspunkt, ligesom sigtelserne også kan ændre sig i takt med, at efterforskningsarbejdet skrider fremad.    

”Det, der sker nu, er, at den mistænkte mand skal afhøres af vores efterforskere, ligesom han skal undersøges af vores teknikere med henblik på sporsikring. Derudover skal vi have gennemført vores undersøgelser ude på findestedet, ligesom der også skal foretages retsmedicinske undersøgelse af offeret. Vi har med andre ord fortsat en lang række efterforskningsskridt foran os” afrunder vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup. 

Den anholdte 44-årige mand ventes fremstillet i et grundlovsforhør i løbet af i morgen.  

Politiet modtager forsat oplysninger i sagen. Det kan ses på telefon 114.

LÆS OGSÅ: Klaus Hjorth Larsen og Klim Sparekasse er nærværende i lokalsamfundet

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER