Pokalbolden ruller igen i JammerbugtFC – Holstebro kommer på besøg

Bo Zinck
Bo Zinck Foto: JammerbugtFC Thomas Jansen
Print Friendly, PDF & Email

Divisionsbolden har ligget stille de seneste runder for Jammerbugt FC, men nu ruller pokalbolden heldigvis igen. Den udsatte pokalkamp mod Holstebro skal således spilles onsdag d. 2. december.

Det vækker glæde hos de fodboldsultne Jammerbugt FC spillere, der har genoptaget træningen igen efter den lokale corona-nedlukning er veloverstået.


Skulle det lykkes de blåblusede at overvinde Holstebro, så venter der et besøg fra Superligaen i næste runde. Her står Randers FC nemlig klar til endnu en pokaldyst, som er programsat til afvikling i dagen d. 15.-17. december.

Gratis entre og stoleleje

Nu og her gælder det dog pokalkampen mod Holstebro, og selvom bolden nu ruller igen, kan vi desværre ikke helt se os fri for covid-19 restriktioner, når kampen fløjtes i gang.

Det betyder bl.a.:

  • Reservation af billet nødvendigt.
  • Maksimalt 500 personer på stadion.
  • Kampen overværes siddende – begrænset mængde stole til leje.
  • Indgang til stadion igennem hallen.
  • Kom i god tid før kampen.
  • Husk mundbind (påkrævet indendørs).

Der er trods registreringskravet fri entre og ligeledes mulighed for gratis leje af stol. Reservation af billetter og leje af stol kan ske vis Event Jammerbugt her: https://eventjammerbugt.dk/event/jammerbugt-fc-holstebro-pokalkamp/

Vi glæder os til at ser jer til pokalbold og gør opmærksom på, at kampen spilles på klubbens kunstgræsbane. Der er kick off onsdag d. 2. december kl. 17.30.