Forside112Pandrup – cykeltyv sigtet og stjålen cykel tilbageleveret

Pandrup – cykeltyv sigtet og stjålen cykel tilbageleveret

Mellem tirsdag den 6. juli om formiddagen og torsdag den 8. juli om aftenen modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at anmelders mountainbike var blevet stjålet fra hans carport i Pandrup. Anmelder havde desuden lagt mærke til, at den stjålne cykel var sat til salg på Facebook.

Betjente fra Nordjyllands Politi henvendte sig derved til vedkommende – en 29-årig mand – som havde sat cyklen til salg. Og ganske rigtigt; den stjålne cykel stod i den formodede gerningsmands entré.


Politiet sigtede derfor den 29-årige mand for brugstyveri af cyklen, hvorefter man omgående leverede den stjålne cykel tilbage til rette ejer.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER