Påvirket knallertkører på ulovlig knallert

Arkivbillede
Onsdag eftermiddag kl. 1729 standsede politiet en knallert på Jernbanegade i Fjerritslev.
I første omgang blev føreren sigtet for ikke at have hjelm på, for ikke at have nummerplade på knallerten og for ikke at have medbragt bevis for forsikringen.

Knallertkøreren blev desuden testet for narko, og det viste sig, at han var påvirket af hash. Ved visitationen af pågældende, fandt politiet en klump hash i lommen af ham.
Sidst men ikke mindst var der foretaget konstruktive ændringer af knallerten, hvorfor politiet tog den med til yderligere undersøgelse.