Otte nye boliger i Brovst

Brovst
Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email

Som en del af byfornyelsen i Brovst bliver der arbejdet med et alment boligprojekt i Jernbanegade. Der er tale om otte lejligheder, der kommer til at ligge øverst i et nyt byggeri med forretningslokaler i bunden.

Bymidten i Brovst står over for en forvandling. En del af forvandlingen bliver de otte lejligheder i Jernbanegade, som Boligselskabet Nordjylland står bag byggeriet.


Der er i dag allerede ejendomme, hvor de nye lejligheder og forretningslokaler skal bygges. De fjernes for at opføre 300 m² erhverv i stueplan, og almene boliger ovenpå. Planen er at opføre to boliger på ca. 75 m², fire boliger på ca. 78 m² og to boliger på ca. 90 m². Alle som 2-værelses boliger.

Huslejen forventes at blive 1.013 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 6.575 kr. for en bolig på de 78 m².

Byggeriet er planlagt til at gå i gang til januar 2021, og hvis alt går som forventet, kan boligerne flyttes ind i til maj 2022.

Jammerbugt Kommune arbejder desuden med lokalplanlægningen af yderligere 14 boliger i Kirkegade i Brovst. De er også en del af byfornyelsesprojektet i byen.

”Generelt kan vi se, at efterspørgslen efter lejeboliger i kommunen er stigende. Derfor er det glædeligt, at vi kan se frem til to boligprojekter i Brovst i forbindelse med byfornyelsen. Og kombinationen af forretninger og boliger i det nye byggeri, giver god synergi i bylivet”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.