ForsideAabybroNytårsønsker fra lokalpolitiker Kiki Bach

Nytårsønsker fra lokalpolitiker Kiki Bach

Print Friendly, PDF & Email

Af Kiki Bach
Børne – og familieudvalget, Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

Nytårsønsker 
Vi har lige sagt farvel til 2020 – og selvom vi er gået i forlænget spilletid med corona, så ser jeg med positive øjne på næstkommende politiske diskussioner. Som jeg sagde på det sidste fysiske møde i kommunalbestyrelsen, da vi talte budget, så er ønskelisten fra budgetforhandlingerne ikke udtømt.

Personligt ønsker jeg, at vi laver en ny tandpleje i Aabybro med bæredygtighed og tilgængelighed for øje. Samtidig kan vi på den måde skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi de seneste år, har været udfordret på, at kunne besætte ledige stillinger. 


Jeg ønsker også, som lokalpolitiker for Aabybro og opland, at vi støtter de lokale kræfter i og omkring vores klubber, blandt andet AAIF, som har et fedt kulturhus på tegnebrættet, som kan samle et bredt kulturliv. Det samme gør sig gældende i Biersted, hvor et multihus med funktioner for hele lokalsamfundet, kan blomstre. 

Jeg er glad for, at vi har fået endnu en rundkørsel i Aabybro, men vi er ikke i mål endnu – vi skal fortsat trafiksikre vores skoleveje og lave infrastruktur også i de nyetablerede områder. 

Og så glæder jeg mig allerede nu til næstkommende budgetforhandlinger – for som Venstre har udtrykt, så vil de meget gerne børnene og S ikke står alene, – det kunne jeg godt tænke mig afspejlede næste års budgetforhandlinger på både skole- og dagtilbudsområdet. 

Godt nytår.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER