ForsideBlokhusNyt forslag til lokalplan i Hune skal sikre udviklingen af området

Nyt forslag til lokalplan i Hune skal sikre udviklingen af området

Kommunalbestyrelsen har på kommunalbestyrelsesmødet 27. februar vedtaget, at forslaget til Kommuneplantillæg nr. 25 og forslag til Lokalplan 19-012, Centerområde, Vesterhavsvej, Hune skal i offentlig høring i otte uger.

Hune har i den sidste årrække udviklet sig løbende, og er i dag et aktivt og spændende område tæt på Vesterhavet. For at sikre områdets fortsatte udvikling, har Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune valgt at sende en lokalplan, og et kommuneplantillæg i offentlig høring.


Forslaget til lokalplanen er delt op i fem områder:

Publikumsorienterede funktioner som koncerter, udstillinger, butik, boder ol.
Hotel
Etageboliger
Detailhandel med udvalgsvarer
Randbebyggelse langs Hunetorpvej og Vesterhavsvej, hvor der kan etableres boliger og butikker.
I lokalplanen er der særligt fokus på at tage hensyn til, at der ikke bliver gener fra den bebyggelse, der lægges op til i den centrale del af lokalplanområdet.

”Vi har været del af og vidne til en spændende udvikling i Hune- og Blokhusområdet, som har skabt mere aktivitet – også uden for den typiske sæson i byerne. I Kommunalbestyrelsen har vi et ønske om at støtte op om den fortsatte udvikling. Vi er samtidig opmærksomme på, at udviklingen skal ske i balance med området og de allerede eksisterende bygninger, og det synes vi, forslaget til lokalplanen er et udtryk for”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Flere hensyn
I lokalplansforslaget er der derfor lagt op til en række hensyn i udviklingen af Hune. Det betyder, at mindst 20% af arealerne til hotel- og etagebebyggelsen skal udlægges til fælles friarealer. Mens det er et krav, at der skal etableres et støjhegn mod syd for at mindske støj- og lyspåvirkningen hos nabobebyggelserne.

Området vil få vejadgang fra Vesterhavsvej og Hunetorpvej. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af trafikudviklingen i Hune. Derfor kan det blive nødvendigt at etablere en venstresvingsbane på Vesterhavsvej og ombygge krydset ved Hunetorpvej og Vesterhavsvej.

Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan sendes snarest i otte ugers høring, og forventes at blive vedtaget inden sommeren i år.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER