ForsideFjerritslevNye lægeklinikker i Brovst og Fjerritslev

Nye lægeklinikker i Brovst og Fjerritslev

Nye lægeklinikker i Brovst og Fjerritslev

Region Nordjylland åbner lægeklinikker i Brovst og Fjerritslev. Klinikken i Brovst er klar til at tage imod patienter pr. 1 marts 2025, og klinikken i Fjerritslev forventes at være i drift fra juni 2025.

Region Nordjylland arbejder aktuelt på at etablere to nye regionsklinikker i Jammerbugt Kommune – en i Brovst og en i Fjerritslev. Jammerbugt Kommune har i den forbindelse været, og er, i dialog med regionen omkring mulige lejemål og mulighed for ombygning.

Regionsklinikken i Brovst åbner 1. marts

Region Nordjyllands klinik i Brovst bliver placeret i sundhedshuset i Brovst i de lokaler, hvor Alles Lægehus tidligere har holdt til. 

Den nye regionsklinik i Brovst åbner 1. marts 2025.

Regionsklinik i Fjerritslev åbner til juni

Fremover bliver der mulighed for at vælge mellem to lægepraksisser i Fjerritslev – Alles Lægehus eller den nye regionsklinik, som forventes at stå klar til åbning 1. juni 2025.

Placeringen af regionsklinikken i Fjerritslev er endnu ikke endeligt afklaret. Der har været fremvisning af to kommunale ejendomme, der vil kunne anvendes til lægeklinik.

”Det er gode nyheder, at regionen åbner klinikker i henholdsvis Brovst og Fjerritslev – det har vi også presset på for. Regionen ønsker også at lave nogle mindre ombygninger på stederne, og det er jo positivt, så det bliver sikret, at lokationerne er så attraktive som muligt – og lige til at flytte ind i – i forhold til at tiltrække læger til stederne”, udtaler Borgmester Mogens Christen Gade.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER