Nye klimakrav til byggeriet: Træerne vokser ikke ind i himlen, men de kommer tættere på
Af Lauritz Rasmussen Sekretariatsleder, Træ i Byggeriet
De politiske ambitioner om en bæredygtig omstilling af byggebranchen vokser. Det ser vi nu igen, da regeringen netop har præsenteret en aftale om nye klimakrav til byggeriet. En aftale, som vi i foreningen Træ i Byggeriet i den grad hilser velkommen og ser som et vigtigt skridt i den rigtige retning, men der er også plads til at drømme endnu større.
Intentionerne er gode, og retningen er den helt rigtige. Det mener vi i Træ i Byggeriet om de nye klimakrav, som regeringen netop har præsenteret. Der har længe været brug for noget mere konkret, som branchen kan forholde sig til, og det får vi nu – og så kan det diskuteres, om aftalen er ambitiøs nok.
Den nye aftale strammer klimakravene til nybyggeri, mens flere typer af byggerier og boliger bliver omfattet. Hidtil har kravene kun omfattet nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter, som maksimalt har måttet udlede 12 kilo CO2 per kvadratmeter per år, men fra 2025 bliver det skærpet. Fremover differentieres forskellige bygningstyper, og CO2-loftet falder til 7,1 kilo i gennemsnit med et tillæg på 1,5 kilo til transport og byggeproces, som regnskabet nu også kommer til at inkludere. Den stramning ser umiddelbar stor ud, men skinnet bedrager dog en smule.
Nye emissionsfaktorer på energidelen, som – ligesom de nye krav til byggeriet – træder i kraft fra 1. juni 2025, giver nemlig i sig selv jævnfør rapporten BUILD 2023:21 en beregningsteknisk lempelse på cirka 1,8 kilo. Det vil sige, at den nuværende grænseværdi på 12 kilo teknisk set er reduceret til 10,2 til sammenligning med de 7,1 kilo.
Det er et niveau, der i vores optik er et godt udgangspunkt, selv om det er et godt stykke fra grænseværdien på de 5,8 kilo, som er anbefalingen fra Reduction Roadmap-initiativet. Reduction Roadmap er et forskningsbasereret værktøj, der beskæftiger sig med CO2-udledning i byggebranchen, og som vurderer, hvad der er nødvendigt for, at byggeindustrien overholder klimamålsætningen fra den internationale Paris-aftale. Med den trinvise indfasning af de nye krav når vi først ned på det niveau i 2029, hvor den nye frivillige lavemissionsklasse allerede fra 2025 ligger på 5,8 kilo. Så hvorfor ikke lade det offentlige byggeri gå forrest med krav om byggeri i lavemissionsklassen?
Revision af bygningsreglementet er vigtig
I den nye aftale indgår også en gennemgribende revision af bygningsreglementet, hvor arbejdet skal gå i gang senest i starten af 2025, og her er regelforenkling afgørende for byggeriets omstilling. Specielt for de biogene byggematerialer er der alt for mange knaster og kollisioner i bygningsreglementet på tværs af krav til sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning. Samtidig mangler der præaccepterede løsninger og alment teknisk fælleseje, der peger fremad.
Vi vil derfor opfordre til, at man fokuserer på et bygningsreglement, der understøtter innovation, nytænkning og fremtidens byggeskik. Derudover er det vigtigt, at der bliver kigget på den kommunale byggesagsbehandling og få samordnet de forskellige certificeringsordninger.
Nye lovkrav baner vejen for mere træbyggeri
De nye lovkrav kalder på en ændring af den nuværende byggeskik. En stor del af nybyggeriet kan klare de nye krav med mindre optimeringer, men næsten halvdelen af byggeriet kommer til at ændre på materialevalg og måden at bygge på. Og her kommer vi ikke uden om, at træ bliver en væsentlig del af løsningen på de nye udfordringer. Den påstand underbygger en netop offentliggjort rapport fra Rambøll, som sammenligner seks forskellige byggecases; et enfamiliehus, en etageejendom, en produktionshal, et kontorbyggeri, en rækkehusbebyggelse og en børneinstitution.
Ifølge studiet viser beregninger, at der er reduktioner på op til 39 procent CO2-ækvivalenter på tværs af de seks casebyggerier, hvis man udskifter konventionelle byggematerialer som stål og beton med træ. Det er dermed en entydig CO2-besparelse, når bygningsdele udskiftes til træ, og den CO2-besparelse bliver der behov for nu – hvor det endda i flere tilfælde kan gøres uden at gå på kompromis med prisen.
Rapporten inkluderer nemlig skyggeprisberegninger, som er et skøn over meromkostningerne per reduceret ton CO2-ækvivalent, for hver af de seks casebyggerier. I fire ud af rapportens seks byggecases vurderer Rambøll, at man faktisk kan spare penge ved at reducere byggeriets klimaaftryk alene ved at erstatte konventionelle byggematerialer med træ.
Vi ser dermed frem til, at de nye lovkrav til næste år træder i kraft, så efterspørgslen på klimavenlige byggematerialer som træ stiger endnu mere. Forventningen var ikke, at træerne ville vokse ind i himlen med den nye aftale, men vi glæder os over, at de trods alt er kommet tættere på.
