Nye donationer fra TrygFonden i Nordjylland: Se hvem modtagerne er
Mere end 1,2 mio. kr. skal hjælpe til at øge trygheden i Nordjylland
Alle, der ønsker at skabe mere tryghed i Danmark, kan ansøge TrygFonden om midler til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter. Det er der mange i Nordjylland, der har benyttet sig af. TrygFondens regionale råd i regionen har i andet halvår af 2022 uddelt i alt 1.253.665 kr. De nye donationer er uddelt efter TrygFondens overordnede mål og skal bidrage til at styrke trygheden i det nordjyske.
1. Børn og unge
TrygFonden arbejder for, at alle børn og unge kan leve et liv, hvor de trives fysisk, mentalt og socialt og rustes til uddannelse, så de kan udfolde deres potentiale og leve et godt og sundt liv. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter og aktiviteter målrettet børn og unge i Nordjylland:
- Foreningen Verdens Vildeste Brobyggere – projekt i Aalborg, ”Verdens Vildeste Brobyggere 23”, 500.000 kr.
- Goldschmidts Musikakademi i Aalborg, ”Sammen om musikken”, 50.000 kr.
Mødrehjælpens lokalforening i Brønderslev, ”Teaterforestilling og fællesskab”, 24.000 kr.
2. Voksne
Et mål for TrygFonden er, at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil, have et trygt arbejdsliv og deltage i positive fællesskaber. Med det for øje har følgende ansøgere modtaget støtte:
- Nordjysk Fødevareoverskud i Aalborg, ”Hjælp til ukrainske flygtninge”, 255.000 kr.
- Bostedet Enggården i Løkken, ”Fysisk aktivitet-sundere liv”, 40.000 kr.
- Aalborg FRI-TID under Aalborg Kommune, ”FRI-TIDsgrupper”, 21.600 kr.
- Team Tvilling Thisted, ”Sociale aktiviteter året rundt”, 21.312 kr.
3. Ældre
Et trygt ældreliv med flere gode leveår og en højere livskvalitet for pårørende til svækkede ældre er også blandt målene for TrygFondens arbejde. Derfor har følgende ansøgere fået midler:
- Foreningen Et Ben Foran i Hjørring, ”Ensom – oplevelse – fællesskab”, 100.000 kr.
- Friplejehjemmet Hesselvang i Farsø, ”Vind i håret – en Duocykel”, 40.000 kr.
4. Tryghed i hverdagen
At folk træder til og hjælper hinanden, når der er behov for det, er vigtigt for at skabe tryghed. Som led i arbejdet for, at flere bliver i stand til at hjælpe sig selv og andre, har det regionale råd i Nordjylland valgt at donere midler til følgende:
- Aalborg Søspejdere, ”Sikkerhedsudstyr til sejlads”, 52.494 kr.
- Det Danske Spejderkorps – Jens Bang Division i Aalborg, ”Redningsveste”, 36.680 kr.
- Ellidshøj Børnehave og Skole i Svenstrup, ”Førstehjælpskurser”, 19.975 kr.
- Frederikshavn Havkajakklub, ”Bugseringsudstyr til kajakker”, 15.000 kr.
- Hanstholm Skole, ”Cykelhjelme”, 9.425 kr.
- Aktivitetscentret Karby Kuber, ”Redningsveste”, 9.092 kr.
- Brovandeskolen i Skagen, ”Førstehjælpskursus”, 8.437 kr.
- Hals Forenede Sportsklubber, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
- Idrætsforeningen LKB-Gistrup i Aalborg, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
- Mariagerfjord Idrætsskole, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
- Svankjær og Omegns Beboerforening i Hurup Thy, ”Førstehjælpskursus”, 6.875 kr.
- Bedsted Skole, ”Cykelhjelme”, 6.500 kr.
SMS-hjertestart-ordningen for Ranum, Malle, Næsby, Lendrup, Rønbjerg og Vitskøl, ”Førstehjælpskurser”, 4.375 kr. - Børnehaven Lundgårdsgade i Aalborg, ”Cykelhjelme”, 4.225 kr.
- Børnehuset 100 Meter Skoven i Skørping, ”Cykelhjelme”, 3.900 kr.
- Specialskolen Egebakken i Vodskov, ”Cykelhjelme”, 2.275 kr.
Næste frist for ansøgning om midler hos TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland er den 1. marts 2023. Læs mere om, hvad du kan få støtte til, her: Det støtter vi. På Tryghed.dk kan du også få råd om, hvordan du skriver en god ansøgning: Skriv en god ansøgning.
Tidligere projekter og aktiviteter, som har fået støtte, kan ses her: Projekter og donationer. Fælles for dem alle er, at de har til formål at øge trygheden i Danmark.
Hvem er TrygFondens regionale råd i Nordjylland?
TrygFondens regionale råd i Nordjylland består af otte demokratisk valgte kandidater. Sammen med repræsentanterne fra de øvrige fire regioner udgør de TryghedsGruppens øverste myndighed og har bl.a. indflydelse på de midler, TrygFonden hvert år uddeler til landsdækkende og regionale projekter. Med i rådet for Region Nordjylland er:
- Jens Bigum, Vesthimmerland, formand
- Lone Poulsen, Thisted, næstformand
- Anna Hansen, Aalborg
- Heine Callisen Brogaard, Brønderslev
- Jens Otto Størup, Aalborg
- Lærke Holm Sø, Aalborg
- Ole Stavad, Jammerbugt
- Peter Madsen, Aalborg