ForsideJammerbugtNye donationer fra TrygFonden: 8,4 mio. kr. til øget tryghed i Nordjylland

Nye donationer fra TrygFonden: 8,4 mio. kr. til øget tryghed i Nordjylland

Nye donationer fra TrygFonden: 8,4 mio. kr. til øget tryghed i Nordjylland

TryghedsGruppens regionale råd har netop uddelt 8.489.514 kr. til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i Nordjylland. Heraf er over 5,3 mio. kr. målrettet særlige initiativer, der skal hjælpe flere unge nordjyder i uddannelse eller job.

Uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet er vigtige forudsætninger for et godt liv, og derfor er det særlig vigtigt, at man som ung ikke oplever at stå udenfor disse fællesskaber, mener de otte nordjyske medlemmer i TryghedsGruppens regionale råd. Samtidig går vi som samfund glip af en vigtig ressource, når vores unge står udenfor arbejdsmarkedet, og derfor har det regionale råd ønsket at gøre en særlig indsats for at få flere unge nordjyder i uddannelse eller job. Rådsmedlemmerne har været både begejstrede og imponerede over at opleve det store engagement fra lokale kræfter, der ønsker at bidrage, og de glæder sig til at følge de mange nye projekter, der nu skal i gang.

Særpuljen, der netop er blevet uddelt, blev oprettet på baggrund af viden og erfaringer fra bl.a. et dialogmøde om unge udenfor uddannelse, som TryghedsGruppens regionale råd i sommer afholdt med en række relevante aktører, heriblandt lokale uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer og de unge selv. I alt er der via særpuljen uddelt 5.317.212 kr. til indsatser, der skal hjælpe flere unge i Nordjylland i gang med en uddannelse og i beskæftigelse.

Særpulje til unge uden for uddannelse og beskæftigelse
Modtagerne af midler fra efterårets særpulje er:

  • Dueholmskolen i Nykøbing Mors, ”Moderne mesterlære”, 1.499.450 kr.
  • Fonden Baglandet i Aalborg, ”Unge i en overgang”, 1.067.000 kr.
  • Den Kommunale Ungeindsats i Jobcenter Frederikshavn, ”AC-medarbejder”, 996.632 kr.
  • Organisationen GirlTalk i Aalborg, ”EmpowR i Nordjylland”, 469.275 kr.
  • Fonden Hedehuset i Mariagerfjord Kommune, ”Vær med”, 451.200 kr.
  • Center for Samskabelse under Himmerland Boligforening i Aalborg, ”CrossLearn”, 420.000 kr.
  • Ungeenheden i Jammerbugt Kommune, ”Erhvervsuddannelse til flere”, 413.655 kr.

Foruden særpuljen har det regionale råd netop uddelt 3.172.302 kr. via sin sædvanlige halvårlige pulje og efter TrygFondens overordnede mål:

1. Børn og unge skal udfolde deres potentiale

TrygFonden arbejder for, at alle børn og unge kan leve et liv, hvor de trives fysisk, mentalt og socialt og rustes til uddannelse, så de kan udfolde deres potentiale og leve et godt og sundt liv. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter og aktiviteter målrettet børn og unge i Nordjylland:

  • EUC Nord i Hjørring, ”Mindre skærm – mere fællesskab”, 594.250 kr.
  • Kappelborgs Venner i Skagen, ”Unge i kulturelle fællesskaber”, 200.000 kr.
  • Hjørringskolen i Hjørring Kommune, ”Tryghed i fællesskabet”, 40.000 kr.


2. Voksne skal kunne leve et trygt og sundt liv

Et mål for TrygFonden er, at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil, have et trygt arbejdsliv og deltage i positive fællesskaber. Med det for øje har følgende nordjyske ansøgere modtaget støtte:

  • Social Sundhed – Brobyggere i Sundhedsvæsenet – til indsats i Aalborg, ”En tryg vej til et fællesskab”, 1.762.185 kr.
  • Aktivitets- og Samværstilbuddene Sødisbakke i Mariager, ”De ubevægelige cykler”, 80.000 kr.

3. Et trygt ældreliv

Et trygt ældreliv med flere gode leveår og en højere livskvalitet for pårørende til svækkede ældre er også blandt målene for TrygFondens arbejde. Derfor har følgende ansøgere fået midler:

  • Vennekredsen for Aabybro Plejehjem, ”Musikterapi for demensramte”, 75.000 kr.
  • Botilbuddet Højbo i Mariager, ”Cykel til kørestolsbrugere”, 40.000 kr.
  • Foreningen Klub Aktiv i Strandby, ”Stig på og kom ud i det blå”, 40.000 kr.
  • Besøgs- og vågetjenesten Kamillus Jammerbugt, ”At styrke livskvalitet”, 30.000 kr.


4. Tryghed i hverdagen

At folk træder til og hjælper hinanden, når der er behov for det, er vigtigt for at skabe tryghed. Som led i arbejdet for, at flere bliver i stand til at hjælpe sig selv og andre, har det regionale råd i Nordjylland valgt at donere midler til følgende:

  • Søndergades Skole i Brønderslev, ”Træningsdukker og hjertestartertrænere” + ”Udendørs hjertestarterskab”, 46.494 kr.
  • Østerskov Efterskole i Hobro, ”Førstehjælpskurser”, 30.000 kr.
  • Nibe Festival, ”Førstehjælpskurser”, 25.200 kr.
  • Hjørring Rideklub, ”Brandbekæmpelseskursus”, 18.000 kr.
  • Gjøl Ro & Kajakklub, ”Redningsveste”, 17.970 kr.
  • Aabybro Svømmeklub, ”Livreddercamp for børn”, 16.500 kr.
  • Gjøl Sejlklub, ”Redningsveste”, 15.450 kr.
  • Røde Kors Samaritterne i Aalborg, ”Fornyelse af HLR-dukker”, 15.399 kr.
  • Naturbørnehuset Søstjernen i Fjerritslev, ”Redningsveste og waders”, 12.560 kr.
  • Aalborg Kajakklub, ”Rednings- og svømmeveste”, 12.560 kr.
  • Støtteforeningen W. Klitgaards Bådlaug i Jerup, ”Redningsveste”, 12.550 kr.
  • Skolecenter Jetsmark i Pandrup, ”Specialafdelingen”, 11.375 kr.
  • Aalborg Cable Park, ”Svømmeveste og hjelme”, 10.614 kr.
  • Thisted Svømmeklub, ”Træningsdukker og hjertestartertræner”, 10.431 kr.
  • Sjørring Skytteforening i Thisted Kommune, ”Førstehjælpskursus”, 10.000 kr.
  • Spejdergruppen FDF Dronninglund, ”Førstehjælpskursus”, 10.000 kr.
  • Sportsrideklubben Mariagerfjord, ”Førstehjælpskursus”, 8.074 kr.
  • Frederikshavn Svømmeklub, ”Red Liv”, 7.840 kr.
  • Foreningen Hopla i Bedsted Thy, ”Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Vang Tvorup Vangså Borgerforening i Thisted Kommune, ”Førstehjælpskurser”, 7.350 kr.
  • Spejdergruppen FDF Hurup i Thy, ”Kanosejlads”, 2.400 kr.
  • En dagplejer i Aalborg Kommune, ”Cykelhjelme”, 1.300 kr.
  • Ældrecenter Lynggården i Hirtshals, ”Cykelhjelme”, 1.300 kr.

Næste frist for ansøgning om midler hos TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland er den 1. marts 2024. Læs mere om, hvad du kan få støtte til, her: Det støtter vi. På Tryghed.dk kan du også få råd om, hvordan du skriver en god ansøgning: Skriv en god ansøgning.

Tidligere projekter og aktiviteter, som har fået støtte, kan ses her: Projekter og donationer. Fælles for dem alle er, at de har til formål at øge trygheden i Danmark.

Hvem er TrygFondens regionale råd i Nordjylland?

TrygFondens regionale råd i Nordjylland består af 8 demokratisk valgte kandidater. Sammen med repræsentanterne fra de øvrige fire regioner udgør de TryghedsGruppens øverste myndighed og har bl.a. indflydelse på de midler, TrygFonden hvert år uddeler til landsdækkende og regionale projekter.

Fra den 22. januar til og med den 7. februar 2024 er der valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Nordjylland. Alle, der er bosiddende i Region Nordjylland og medlemmer af TryghedsGruppen kan stemme på den kandidat, de mener, skal optage en af de 8 pladser i det regionale råd. Alle kunder i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere er medlem af TryghedsGruppen.

Læs mere om valget i Region Nordjylland her: Valg i Region Nordjylland

LÆS OGSÅ: Elever besøger lokalt museum

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER