Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har inviteret bestyrelsen i Erhvervshus Nordjylland til at beskrive de primære nordjyske udfordringer, potentialer og hovedprioriteter for Erhvervsudviklingen i Nordjylland.
Beskrivelsen fungerer som det nordjyske indspil til den nationale strategi for en ny decentral erhvervsfremmeindsats fra 2020. Målet med det nordjyske indspil er i sidste ende af bringe Nordjyllands produktivitet op på niveau med resten af landet.
Erhvervshus Nordjylland, Business Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner har arbejdet intenst på at færdiggøre formuleringen af det nordjyske indspil til den kommende nationale strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Med om bordet har siddet en lang række nordjyske aktører som fx virksomheder, brancheorganisationer, uddannelses- og videninstitutioner, arbejdsmarkedets parter, Region Nordjylland og de lokale erhvervskontorer. Parterne kan efter et intenst forarbejde løfte sløret for de nordjyske prioritereringer.
Den helt store udfordring for Nordjylland er, at der i erhvervslivet siden 2009 er opstået et såkaldt produktivitetsefterslæb set i forhold til resten af landet. Det har en negativ effekt på den samlede vækstudvikling.
Derfor lægges der op til, at den kommende nationale strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats tilgodeser Nordjylland på især fire styrkepositioner, nemlig IKT og digitalisering, energi og grøn omstilling, det maritime område og fiskeriet samt turismen.
Det er her Nordjylland står særligt stærkt, og derfor er det også på disse områder det nordjyske erhvervsliv har de bedste forudsætninger for at løfte produktiviteten yderligere.
Derudover anbefales det, at den decentrale erhvervsfremmeindsats fra 2020 sigter mod at løfte bredden af erhvervslivet med særligt fokus på de virksomheder eller iværksættere, der har en vilje til at skabe vækst og udvikling.
Endvidere fokuserer strategien på skærpet adgang til kvalificeret arbejdskraft via en målrettet indsats på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik.
Selvom der lige nu er vækst i Nordjylland, er nogle af de nordjyske virksomheder generelt ikke fulgt med erhvervslivet i resten af Danmark siden 2009. Det skyldes til dels en lavere udvikling i beskæftigelsen og en lavere udvikling i timeproduktiviteten fra 2009 til 2017.
Erhvervslivet leverer altså færre produktionstimer og en lavere produktivitet pr. time sammenlignet med resten af landet. Det hæmmer konkurrenceevnen, og derfor er det afgørende at få vendt udviklingen, så erhvervslivet i Nordjylland som minimum kommer op på niveau med de øvrige regioner i Danmark.
I anbefalingen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fokuseres på seks vækstdrivere, der hver især og sammen kan være med til at løfte den nordjyske produktivitet. Det gælder adgangen til kvalificeret arbejdskraft og social inklusion; digitalisering og automatisering; innovation og ny teknologi; internationalisering og globalisering; grøn omstilling samt iværksætteri.
– Vi har nu et klart billede af, hvor vi skal sætte ind politisk, strategisk og konkret, så det nordjyske erhvervsliv generelt får de bedst tænkelige forudsætninger for at løfte produktiviteten og så vi specifikt kan optimere indsatsen på vores fire styrkepositioner. Vi har i Nordjylland en række stærke potentialer, vi kan realisere, hvis vi får løst en række konkrete udfordringer. Vi har en stærk tradition i forhold til at skabe bæredygtig vækst og udvikling ved at samarbejde bredt på tværs af regionen. Og det skal vi blive endnu bedre til fremover inden for en fokuseret strategi, siger Lars Erik Jønsson, administrerende direktør i Erhvervshus Nordjylland.
I vurderingen af de nordjyske styrkepositioner inden for IKT og digitalisering, energi og grøn omstilling, det maritime område og fiskeriet samt turisme er der taget højde for de erhvervsmæssige, kompetencemæssige og forskningsmæssige styrker, der gør sig gældende for Nordjylland.
Som et fjerde vurderingselement, er der også taget højde for de stedbundne nordjyske styrker, hvilket vil sige erhvervsområder, som har en særlig tilknytning til og væsentlighed for Nordjylland.
For hver styrkeposition er der et generelt behov for at sikre mere koordinering, sammenhæng og synergi på tværs af de erhvervs-, kompetence- og forskningsmæssige styrker og mellem erhvervsfremme- uddannelses- og beskæftigelsesaktørerne.
