For første gang har vi en samlet analyse af ensomheden i Danmark. Her slås det igen fast: De unge er den aldersgruppe, hvor flest føler sig ensomme.
Rigtig mange danskere føler sig ensomme. Særligt de unge er ramt af ensomhed. Det bekræfter analysen ‘Ensomhed i Danmark’, der er den første samlede undersøgelse af ensomheden i befolkningen.
Analysen viser nemlig, at 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme. Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme.
”Ensomhed er et alvorligt problem. Analysen peger på, at 8 % af den danske befolkning føler sig ensomme. Data er indsamlet før corona-pandemien, og forekomsten kan derfor være blevet højere næste gang, vi indsamler data. Vi ved, at ensomhed, når den bliver langvarig, øger risikoen for helbredsproblemer”, siger Mathias Lasgaard, seniorforsker hos DEFACTUM.
Analysen ”Ensomhed i Danmark” er baseret på data fra den seneste sundhedsprofilundersøgelse, hvor man for første gang har spurgt ind til ensomhed i fire ud af de fem regioner. Analysen er foretaget af DEFACTUM og udarbejdet med finansiel støtte fra Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Ensomheden skal bekæmpes
Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed har været med til at få analysen ”Ensomhed i Danmark” udarbejdet for at bidrage til mere viden på området – for derigennem at skabe et stærkere fundament for at kunne bekæmpe ensomheden.
”At føle sig langvarigt ensom kan have store konsekvenser for det enkelte menneske. Derfor skal vi have vendt udviklingen og gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe ensomheden. For at gøre det bedst muligt, må vi have et klart billede af ensomhedens omfang, samt hvilke grupper der er i størst risiko for at føle sig ensomme. Viden er det første skridt til forandring og handling. Derfor er det så vigtigt, at vi nu for første gang har en samlet opgørelse over ensomheden i Danmark”, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
Hvem er oftest ensomme?
Det er ikke kun de unge, der fylder i statistikken. Analysen viser også, at lidt flere kvinder end mænd føler sig ensomme. Hvis man er født med en anden etnisk baggrund end dansk, har man også en større risiko for at føle sig ensom i forhold til etniske danskere.
Og så har ensomheden også helt tydeligt en social slagside. Fx er der fire gange så høj risiko for at være ensom, hvis man er arbejdsløs i forhold til, hvis man er i beskæftigelse. Der er også en klar sammenhæng mellem det at have en kronisk sygdom og risikoen for at være ensom. For eksempel er det 18 % af de 30-44-årige med kræft, der føler sig ensomme, og 27 % af de 30-44-årige med KOL føler sig ensomme. Og især en langvarig psykisk lidelse er forbundet med en markant risiko for at føle sig ensom.
Bemærkelsesværdigt er det, at de yngste ældre – i aldersgruppen 65-79 år – er de mindst ensomme. Men derefter vender det, og har man rundet de 80, stiger risikoen for at føle sig ensom ret markant. Knap 8 % af de 80+-årige føler sig ensomme, og andelen er støt stigende jo ældre, man er. Faktisk ses den højeste forekomst blandt de 90+-årige (17 %).
”Ensomheden kommer i mange afskygninger og kan ramme mange forskellige grupper. Det ser vi tydeligt med den her analyse. Den viden er afgørende for, at vi kan komme ensomheden til livs i de forskellige grupper. Det er et ansvar, vi som samfund skal løfte sammen og på tværs af sektorer,” siger Majken Lundberg fra Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Ensom − sammen med andre
Analysen peger også på, at man godt kan føle sig ensom, selvom man har kontakt med venner og familie. Størstedelen af de personer, der føler sig ensomme, har jævnligt kontakt med familie og/eller venner – enten månedligt eller oftere. Det giver en tydelig indikation af, at den sociale kontakts karakter og kvalitet har betydning for følelsen af ensomhed.
Samtidig viser analysen dog også, at mennesker, der har kontakt til venner og familie sjældnere end én gang om måneden, langt oftere (20 % og 23 %) føler sig ensomme, sammenlignet med mennesker, der har hyppigere kontakt (7 %).