Nordjyllands Politi: Pas på tågen

politibil Jammerbugtposten.dk
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Nordjyllands Politi: Pas på tågen

-Der er meget tåget over hele Nordjylland lige nu og vi opfordrer bilisterne til at være super opmærksomme under kørsel overalt, så vi undgår uheld, fortæller Nordjyllands Politi på det sociale medie X kl. 17.33, hvor de også opfordrer bilister til at køre efter forholdene.

DMI Risiko for tæt rimtåge eller tæt tåge

Meteorolog Mette B Wagner fra DMI giver følgende opdatering på DMI’s hjemmeside vedrørende tågen i det nordjyske:

-Der ligger i øjeblikket dis og rimtåge/tåge mange steder over Danmark og i det nordlige Jylland fra solnedgang og til torsdag formiddag er der risiko for tæt tåge, dvs. sigten er under 100m. Derfor er der opsat DMI Risiko for tæt rimtåge eller tæt tåge i dette område.

-De lave sigtbarheder skyldes at lidt lunere og mere fugtig luft strømmer ind over landet fra vestlige retninger.

-Indtil videre gælder DMI Risiko for tæt rimtåge eller tæt tåge fra solnedgang til torsdag kl. 10, hvorefter der fortsat ventes rimtåge eller tåge mange steder, men dog sigtbarheder over 100 meter.

-Vi holder øje med situationen og vil opgradere til et DMI varsel, hvis sigtbarhederne forringes yderligere.