Navnet er Latinsk og betyder Luksus | Deliciae hudpleje åbner i Aabybro

Anne Mette Krenchel-Pedersen og Janni Pedersen fra Deliciae hudpleje i Aabybro
Print Friendly, PDF & Email

Anne Mette Krenchel-Pedersen og Janni Pedersen er to kvinder i 30’erne, som taget mod til sig og den store beslutning om, at de vil starte egen virksomhed.

-Vores virksomhed hedder Deliciae hudpleje og navet er Latinsk og betyder Luksus. Vi tilbyder alt til kropspleje og ansigtsbehandlinger, fortæller Anne Mette Krenchel-Pedersen og kigger over på Janni med et smil.


– Når man går fra vores butik, så bliver det med en følelse af, at man har gjort noget godt for sig selv og har givet sig tid til at forkæle sig selv, fortæller Janni Pedersen.

Gammelt venskab og stærke faglige kompetencer hos Aabybros nye hudpleje Deliciae

Deliciae hudpleje åbner den 22. oktober 2020 på adresse Aabybro centret 2 b 9440 Aabybro.

Anne Mette Krenchel-Pedersen er uddannet kosmetiker, mens Janni Pedersen er uddannet Materialist. De to indehavere har kendt hinanden i 20-25 år. Der er altså tale om et stærkt team i den nye butik.

-Vi holder reception lørdag d. 17/10-2020 kl. 12-15, hvor Lises pølsevogn vil være til stede, samt en del sponsorgaver, som vi har hentet ind fra butikker i byen. Vi glæder os til receptionen, åbningen og til at forkæle områdets herlige mennesker, slutter Anne Mette Krenchel-Pedersen.

Man vil kunne følge Deliciae hudpleje på deres Facebook side Deliciae hudpleje og Instagram side Deliciae_hudpleje