AF Lars Halskov
Det er en vanvittig beslutning at gennemføre Calum projektet midt i Rødhus Klit. At opføre 58 nye 180 kvm2 store sommerhuse midt i en naturperle, er simpelthen et selvmål af dimensioner.
Hvordan kan en borgmester og et byråd for en natur kommune stemme for, at et sådant projekt kan gennemføres. Både De Konservative og Venstre har en stærk miljøprofil, hvor luft, hav og skov som helhed skal beskyttes og gerne udvides – det står klar i deres partiprogram!
Hvordan kan Jammerbugts Venstre borgmester med støtter og Vækst- og udviklingsdirektør i kommunen, Thomas Krarup (Konservative), overhovedet se sig selv i spejlet. De har sammen med Calum direktør, Jakob Axel Nielsen (tidligere Konservativ minister), ført pennen i dette projekt, hvor naturen splittes ad i atomer for at Calum kan tjene penge!
Hvorfor er det igen penge før natur og ikke omvendt!
Hvordan kan de med troværdighed i en naturkommune med deres politiske baggrund stå på mål for dette projekt? Det er rent forræderi mod deres respektive partiprogram og deres egne vælgere. Den kortfattede simple konklusion må være, at vil du hjælpe naturen og beskytte den, så skal du ikke stemme på Venstre eller De Konservative, fordi deres partiprogram på miljøområdet blot er tomme floskler. Et klokkeklart bevis for at vi siger det alle gerne vil høre, men vi gør bare noget andet…
Netop i denne sag har alle parter mulighed for at bevise, at naturen står først – ikke pengene. Der er snart kommunalvalg, og jeg må sige, at min stemme er flyttet! For en ting står krystalklart; Den politiske utroværdighed disse mennesker viser, står ikke mål med reelle handlinger og mod til at passe på naturen.
Dette projekt er faktisk serveret på et sølvfad for de ansvarlige, så de kan stå fast på ”naturen før pengene” – men de har lavet verdens største selvmål ved at godkende projektet, og i den grad trukket bukserne af sig selv.
Deltag i debatten på facebook: