Nærhed og tryghed i sundhedspolitikken

Rasmus Prehn (A)

En ordentlig sundhedspolitik er helt afgørende for vores tryghed og velfærd i hverdagen. Tanken om at blive syg eller at nogen af ens nærmeste bliver syge uden at kunne få en hurtig undersøgelse, udredning eller evt. behandling er bestemt ikke betryggende…
.
Af Rasmus Prehn, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, valgt og opstillet i Nordjylland 

I dag er sundhedssystemet ikke så trygt, som det burde. Nogen kan ikke komme til en praktiserende læge, fordi der er lægemangel. Sygeplejerskerne, der slider og knokler for at gøre deres bedste, har ofte så travlt, at de får stress eller bliver syge på anden vis. Nogle steder går det ud over omsorgen, dialogen og patienternes oplevelse af tryghed, ligesom det selvsagt er helt uacceptable arbejdsforhold for de ansatte. 

I de allerværste tilfælde er der så overbooket på vore sygehuse, at nogen sendes hjem, før de føler sig klar til det, mens andre må ligge på gangene – nogle endda mens de er alvorligt syge eller ligefrem døende. Derfor har Danmark brug for en bedre sundhedspolitik end i dag. Står det til Socialdemokratiet skal nærhed og tryghed være fokus for en ny sundhedspolitik. 

Mens Lars Løkke og regeringen er optaget af at diskutere struktur og nedlæggelse af regionerne, er vi optaget af menneskene, der har brug for sundhedspolitikken i hverdagen. Konkret vil vi have flere sygeplejersker og læger. Allerede som helt ny i Folketinget tilbage i 2005 startede jeg min kamp for at sikre en lægeuddannelse til Aalborg Universitet. 

Ideen var at uddanne flere læger tæt på, hvor manglen på læger er størst. De første mange år, var der ikke andet end grin og folk, der rystede på hovedet. ”Det kommer aldrig til at ske”, ”det vil underminere kvaliteten af uddannelserne” og ”i øvrigt går der så mange år før de nye læger er færdige, at det ikke hjælper på her og nu problemerne”, lød modargumenterne den gang. 

Men vi holdt fast og kæmpede videre. Læger uddannet i Aalborg ville modvirke lægemangel i det nordjyske, og kvaliteten ville kun blive højere af at arbejde med problembasseret læring, som man gør på Aalborg Universitet, argumenterede vi. Nu har uddannelsen været en realitet i en årrække. De første medicinske kandidater, altså kommende læger,er udklækket, og kvaliteten er tårnhøj – et niveau der inspirerer andre universiteter i ind- og udland. 

Den nordjyske lægeuddannelse har afbødet lægemanglen, men ikke nok endnu. De nyeste tal for Aalborg viser, at 92 procent af lægerne har lukket for nye patienter. I Hjørring er det 82 procent. Derfor ser jeg for mig, at vi må uddanne endnu flere, ligesom vi må anspore flere til at søge arbejde som praktiserende læger.

Hvad angår sygeplejerskerne er Socialdemokratiet klar til at ansætte 1000 flere sygeplejersker. Det er simpelthen nødvendigt af hensyn til patienternes omsorg og tryghed. Men det er også afgørende for at sikre et arbejdsmiljø, der ikke slider medarbejderne ned og gør dem syge af stress. Kan vi så finde 1000 nye sygeplejersker? 

Nej, ikke med det samme. Men der kan uddannes flere, og der findes fx ledige fysio- og ergoterapeuter, der kan opkvalificeres til at klare opgaverne. Endelig findes der sygeplejersker, der i dag er på deltid, fordi de ikke ønsker den stressende tilværelse, der er på sygehusene, som de er i dag. 

Med et bedre, tryggere og mindre stressende arbejdsmiljø, vil flere forhåbentligt påtage sig at arbejde fuld tid. Også med denne opgave er det selvfølgelig sådan, at vi ikke bare kan knipse med fingrene og løse problemet på et splitsekund. Men vi kan ændre kurs – til en sundere, tryggere og mere anstændig retning. 

For Socialdemokratiet er det også afgørende at styrke vore sundhedshuse. Når det handler om mindre undersøgelser, scanninger og operationer mm. skal de kunne foretages tæt på folk. Enten på de mindre sygehuse eller i et sundhedshus. 

Vi tror på, det er vigtigt at sikre nærheden og trygheden, men naturligvis på en måde hvor kvalitet og kompetencen er helt i top. Undgår vi den ekstreme tendens til centralisering, som Lars Løkke og hans evige iver efter at spare og rationalisere lægger op til, undgår vi også bedre flaskehalsene og problemer med så mange patienter, at nogen må ligge på gangene. 

Endelig er det et helt afgørende element af Socialdemokratiets sundhedspolitik, at forebyggelsen og lighed styrkes. I dag er der en tendens til, at det er de bedst stillede, der får mest ud af sundhedssystemet, ligesom det er dem, der er bedst til selv at forebygge sygdomme. 

Derfor skal der ydes en særlig indsats for, at de svageste grupper i samfundet ikke overses, ligesom de skal med på forebyggelsesbølgen. Mange tiltag vedrørende kost, motion, rygestop mm. kan forestilles. Vi skal hele vejen rundt. 

Som transportordfører er jeg fx stærkt, stærkt optaget af at tænke sund transport langt mere ind i folks hverdag. Vidste du for eksempel, at 30 minutters cykling hver dag reducerer risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og andre livstilssygdomme med mere end 40 procent? 

Kan vi få flere til at cykle til og fra arbejde og uddannelse eller kombinere cyklen med tog, bus eller samkørselsordninger, ja så gør vi ikke alene en kæmpe indsats for klima, miljø og bekæmpelse af trængsel. Vi øger også sundheden markant. Lad os styrke sundheden sammen – med mere nærhed og tryghed i sundhedspolitikken.