AF Jammerbugt Kommunes Borgmester Mogens Christen Gade (V)
Kommunalbestyrelsen styrer Jammerbugt Kommune
Den øverste myndighed i Jammerbugt Kommune er Kommunalbestyrelsen – og det er Kommunalbestyrelsen der sætter dagsordenen – det kommer jeg ind på senere.
De overordnede rammer for al vores virksomhed fra administration til den enkelte børnehave udstikkes af Kommunalbestyrelsen – det gælder såvel de økonomiske rammer som de overordnede mål for det der skal foregå – det er det vi kalder for central styring. Herefter er der frihed ude i den enkelte institution eller skole eller hvad det måtte være til at sætte en lokal dagsorden – bestyrelse, ledelse og medarbejdere imellem – netop fordi de som har skoene på bedst ved hvor de trykker. Den frihed giver en mangfoldighed helt uden lige – det er det vi kalder decentral ledelse.
Så i Jammerbugt Kommune er der central styring fra kommunalbestyrelse og decentral ledelse ude i de enkelte institutioner og skoler som eksempel.
Denne model giver motivation og er lokalt forankret i et brugerdemokrati.
Jammerbugt Kommune er efter min mening et mønster eksempel på, at lokaldemokratiet virker – det begynder efter hvert valg – hvor vi har god tradition for, at alle kommunalbestyrelsens medlemmer indgår en konstitueringsaftale – den seneste havde også en række politiske målsætninger – på den måde har alle Kommunalbestyrelsesmedlemmer været med til at sætte den politiske dagsorden.
Den næste gode demokratiske tradition i Jammerbugt Kommune er, at vi ofte er en samlet kommunalbestyrelse der indgår budgetaftalerne år efter år. Her sættes der også en politisk dagsorden – selvfølgelig med tal, men også med 16 – 20 siders tekst om hvad der skal arbejdes med det kommende år.
Den næste gode demokratiske tradition er at vi året igennem har ca. 10 temamøder for den samlede kommunalbestyrelse hvor alle kommunalbestyrelsesmedlemmer har mulighed for at påvirke sager på vej igennem systemet – inden de havner på en officiel dagsorden –
Den næste gode tradition i vores kommune er, at vi i fællesskab udarbejder og formulerer indsatsområder der skal sikre fremskridtet og fremtiden for Jammerbugt Kommune både når vi taler velfærd og når vi taler vækst og udvikling – En samlet kommunalbestyrelse har netop her i Januar 2021 i fællesskab vedtaget 46 nye indsatsområder.
På den måde er Jammerbugt Kommune topstyret af Kommunalbestyrelsen – som sætter en dagsorden, som der så arbejdes med konkret ude i de enkelte fagudvalg og gerne i et samarbejde mellem flere udvalg. – På den måde får vi et fagudvalgsstyre – idet næsten alle de indstillinger der kommer fra fagudvalgene bliver godkendt i Kommunalbestyrelsen – i øvrigt uafhængigt af hvilket udvalg indstillingen kommer fra.
Alle fagudvalg har deres kompetenceområder – f.eks. – Så kommer beskæftigelsesudvalget med beskæftigelsesplanen – Socialudvalget kommer med en plejehjemsplan – KFL-udvalget kommer med et oplæg til fritidspolitikken. O.s.v.
Disse oplæg og indstillinger bliver jo til i en dialog mellem udvalgspolitikerne – forvaltningen og alle de høringspartnere og interessenter i øvrigt, som inddrages – det er med udgangspunkt i disse dialoger, at vi til kommunalbestyrelsen virkelig får nogle kompetente indstillinger med bund i faglighed og flittige fagpolitikere – og det er jo i respekt for det arbejde, at disse indstillinger oftest vedtages af kommunalbestyrelsen – det gør jo ikke, at der ikke debatteres i Kommunalbestyrelsen – men de store debatter foregår i fagudvalgene hvor politikerne kommer med hver deres tilgang – men hvor de jo også ofte viser viljen og evnen til de brede aftaler, som tjener Jammerbugt Kommune og os der bor her bedst. Brede løsninger giver stabilitet – og det er der til enhver tid brug for i en Kommune.
Herudover er der også mindst to årlige møder mellem gruppeformændene i Kommunalbestyrelsen – hvor alt kan behandles efter ønske fra den enkelte gruppeformand.
Som eksempel på hvordan vi arbejder med en sag eller et konkret projekt i Jammerbugt Kommune:
Kommunalbestyrelsen beslutter, at vi skal bygge en ny skole i Jetsmark. Så nedsætter Kommunalbestyrelsen en politisk styregruppe, som kører projektet på vegne af kommunalbestyrelsen – i forløbet er der orientering af Kommunalbestyrelsen og der er officielle punkter på kommunalbestyrelsens dagsorden – f.eks. beslutter kommunalbestyrelsen hvor skolen skal placeres og hvor meget den må koste og hvem der skal udføre opgaven efter en licitation.
På den måde har alle i Kommunalbestyrelsen været med til at beslutte, at vi gør noget – nogle arbejder konkret med projektet – i dette tilfælde en politisk styregruppe – Kommunalbestyrelsen er involveret i processen og træffer løbende beslutninger efter oplæg fra den politiske styregruppe – ligesom der også løbende orienteres om status på projektet.
Dette en beskrivelse af det interne Demokrati i Jammerbugt Kommune – en anden dag vil jeg prøve at beskrive borger og brugerinddragelsen – som en vigtig forudsætning for den dynamiske udvikling af vores Kommune.
Deltag i debatten på FACEBOOK:
“et mønstereksempel på, at lokaldemokratiet virker”, skriver Mogens Gade.
Borgernes mulighed for at holde de folkevalgte ansvarlige for de beslutninger, de træffer på vælgernes vegne, er en grundlæggende præmis for demokratiet.
En åben og gennemsigtig beslutningsproces vil gøre det nemmere for borgerne at følge med i politikernes forvaltning af deres mandat. Udvalgsstyret hæmmer imidlertid transparensen i beslutningsprocessen ved at henlægge udvalgsmøderne bag lukkede døre, hvor den reelle politiske debat foregår, hvorefter debatten på kommunalbestyrelsesmødet typisk er kort og afspejler politiske forlig, som allerede er indgået.
Borgerinddragelsen er det så som så med. Inddrag borgerne når det er relevant. Reel borgerinddragelse betyder, at borgerne ønsker inddragelse om emner, der er relevante for dem og på et tidspunkt i den politiske beslutningsproces, hvor løsningen ikke allerede er fastlagt.
Spændende om MG mener, at Jammerbugt Kommune også er et mønstereksempel, når det kommer til borgerinddragelsen.