MODESHOW: Butikken by Gitte J og LA Smykker & Design viste efterårets trends inden for tøj og smykker ved to totalt udsolgte kundeaftener tirsdag og onsdag.
Der var fyldt helt op i butikken Vestergade 4, da Gitte Jakobsen og Pia Lund Andersen havde inviteret indenfor til modeshow tirsdag og onsdag i uge 39.
Mens gæsterne nød en let anretning fra Renés Vin- og Grønttorv blev efterårets trends inden for tøj og smykker præsenteret af lokale modeller.
Efterårets tøj er præget af mange farver som karry, rust rød m.fl. ligesom der også blev præsenteret smykker med farvede sten.
LA Smykker præsenterede også flere nye mærker, bl.a. ure af mærket Jaguar.
Efter modeshowet kunne gæsterne gå rundt i butikken og se nærmere på de mange nye og spændende efterårsvarer.