ForsideJammerbugtMarkering af kvindernes internationale kampdag i Slettestrand

Markering af kvindernes internationale kampdag i Slettestrand

Print Friendly, PDF & Email

Markering af kvindernes internationale kampdag i Slettestrand

De kvindelige medlemmer af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune markerede i fællesskab “Kvindernes internationale kampdag” i går den 8. marts.

Målet for markeringen i år var Han Herred Havbåde, hvor direktør for værftet Jan Lilholt og Kulturformidler Kirsten (Pipsen) Monrad Hansen inviterede indenfor til en snak om, hvordan de i Slettestrand er lykkedes med at tiltrække kvindelige bådebyggerelever til et ellers mandsdomineret fag, der kræver god fysik. Han Herred Havbåde har tidligere uddannet en kvindelig bådebygger, og de har nu nummer to på vej – Annika på 22 år er nemlig ny elev og er i øjeblikket på skole i Helsingør, hvor Nordens eneste Bådebyggeruddannelse udbydes.

Foto: Jammerbugt Kommune

I anledning af dagens markering og besøg var hun dog tilbage i Slettestrand, hvor hun i værftet havde selskab af Alma fra Aarhus, der går i 8. klasse og er i praktik. Alma er allerede meget begejstret for faget og overvejer at gå den vej efter folkeskolen.

Arbejdet som bådebygger kan være fysisk hårdt, men hos Han Herred Havbåde tænker man meget over arbejdsmiljø, og værftet har da også installeret kraner i loftet, der kan aflaste i forhold til de tunge løft, og der er varme i gulvet, så bådebyggerne ikke får gigt, når de ligger på gulvet.

Foto: Jammerbugt Kommune

-Efter besøget på værftet fortsatte snakken om, hvordan vi politisk sikrer et fortsat fokus på ligestilling – ikke bare i politik og på arbejdspladser, men også på mange andre områder, fortæller Ulla Flintholm (V), som var en af de kvindelige medlemmer fra Jammerbugt Kommunalbestyrelse, der var med til at markere kampdagen for kvinderne.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER