ForsideJammerbugtJammerbugten beholder førertrøjen i antallet af overnattende gæster i 2020

Jammerbugten beholder førertrøjen i antallet af overnattende gæster i 2020

Lukkede grænser i stort set hele 2020 har ikke haft den store indflydelse på antallet af overnattende gæster i Jammerbugt Kommune. Her valgte suverænt flest turister at overnatte sidste år.

Jammerbugt Kommune er populær som aldrig før, og er landsdelens absolut største turistkommune målt på overnatninger. Trods et år med løbende nedlukninger, har Jammerbugt Kommune haft en flot sæson. Det viser tal fra Danmarks Statistik.


Antallet af overnatninger i 2020 i kommunen er kun faldet knap 13.000 sammenlignet med 2019. Og sammenlignet med 2018, overnattede hele 117.349 flere turister sidste år i Jammerbugt Kommune.

”Vi har haft en fantastisk sæson i Jammerbugt Kommune i 2020. Som mange andre kommuner har vi haft nedgang i antallet af overnattende gæster, så det flotte resultat var ikke noget, vi havde forventet. Vi er stolte af resultatet, som slår fast, at vi er den største overnatningskommune i Nordjylland”, fortæller Borgmester Mogens Christen Gade.

Forventningerne til 2021 er store. Kommunen indgår i det stærke samarbejde i Destination Nordvestkysten, og på de enkelte destinationer er mange aktiviteter på vej, blandt andet i Blokhus, hvor nye caféer og butikker dukker op i løbet af foråret.

”Vi savner vores internationale gæster og ser frem til, når der begynder at komme mere normale tilstande, så vi får mere liv i vores turistområder. Heldigvis har kommunen også meget at byde på udendørs. Vi kan se, at mange benytter de forskellige naturoplevelserne som strandene, vandrestierne, udsigtspunkterne, skovene og meget andet”, siger Anna Oosterhof, der er chef for erhverv og turisme i Jammerbugt Kommune.

De mange gæster fra ind- og udland betyder vækst i både turisterhvervet og andre erhverv som detailhandlen og håndværkerne, og hermed flere arbejdspladser og aktivitet bredt i kommunen.

Overnatninger efter kapacitet, periode, gæstens nationalitet,
overnatningsform, område og tid
 2017201820192020
Brønderslev90 041,0090 587,00101 853,0071 967,00
Frederikshavn1 412 825,001 425 592,001 459 168,001 346 313,00
Hjørring1 542 298,001 580 508,001 662 009,001 487 986,00
Jammerbugt1 589 492,001 597 893,001 728 237,001 715 242,00
Læsø87 882,00114 562,00123 647,00139 278,00
Mariagerfjord388 219,00387 647,00387 392,00412 850,00
Morsø271 025,00281 788,00298 188,00276 216,00
Rebild93 289,0088 111,0087 997,0072 140,00
Thisted823 617,00821 477,00887 157,00911 455,00
Vesthimmerlands450 925,00411 007,00463 747,00405 137,00
Aalborg969 411,00982 056,001 014 088,00790 038,00

 Kilde: Danmarks Statistik 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER