ForsideAabybroLuft dine hjul aflyser årets to første arrangementer

Luft dine hjul aflyser årets to første arrangementer

Igennem 2019 har der været uformelle møder ved Brugsen i Birkelse under navnet ”Luft dine hjul”. Som navnet antyder, har det eneste kriterie på indbydelsen været, at gæsterne skulle møde i køretøjer på hjul.

Igen i 2020 var der planlagt i alt fire arrangementer. De to første arrangementer i 2020 var programsat til den 3. maj og den 7. juni, men de to er nu blevet aflyst grundet situationen med corona-virus.


”Vi havde virkelig glædet os til at lave “Luft dine hjul” igen, men må se os slået af CORONA/COVID 19. Vi bakker selvfølgelig op omkring alle tiltag for at beskytte os selv – hinanden og forhindre spredning af virussen,” skriver Luft dine hjul på deres Facebook-side:


”Vi håber og krydser fingre for, at vores to arrangementer i sensommeren kan afholdes,” lyder det desuden.

De to arrangementer i sensommeren skal efter planen afholdes den 30. august og den 27. september.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER