Et nyt samarbejde mellem Brovst Lokalhistorisk Sognegruppe og Brovst Kirkes menighedsråd ser dagens lys. Den 19. maj om aftenen kan man derfor opleve en spændende lokalhistorisk byvandring på kirkegården i Brovst.
Her vil kyndige, lokale fortællere underholde med korte beretninger om kendte bybørns liv og levned.
Brovst Kirkegård er hvilested for en lang række Brovst borgere, der har haft betydning for Brovst og omegn. Denne aften kan man høre mere om følgende personers liv og levned:
. Huthin Rasmussen
. Magda Hedegaard
. Valdemar Terndrup
. C.O. Jensen
. Ellen Christensen
. Jens Viggers
. Ludvig Hansen
. Agner Mortensen
. Chr. Guldhammer
Arrangementet starter kl. 19 og slutter kl. 20.30 med kaffe og en sang i sognegården. Deltagelse er gratis. Mødestedet er parkeringspladsen foran kirken.