Landgangsbro og nye grill på plads hos Birkelse oplevelsescenter

Foto: Birkelse oplevelsescenter.
Print Friendly, PDF & Email

Der er fuld gang i arbejdet med at udvikle Birkelse oplevelsescenter, så man i fremtiden kan få endnu bedre oplevelser på pladsen.

Birkelse Oplevelsescenter ligger i naturskønne omgivelser ned til Ryå og har en plads bestående af otte shelters og et fritidshus.


Nu er der kommet styr på en ny landgangsbro, hvor man kan lægge til, hvis man kommer til pladsen via kano.


Derudover er der sat tre nye grill op, hvoraf den ene er handicapvenlig, så man også har mulighed for at grille, selvom man sidder i kørestol.