Forside112Kvinde udsat for svindel kaldet 'love scamming'

Kvinde udsat for svindel kaldet ‘love scamming’

Kvinde udsat for svindel kaldet ‘love scamming’

-Tirsdag formiddag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om online svindel. En nordjysk kvinde var blevet udsat for det der populært kaldes ’love scamming’, lyder det fra Nordjyllands Politi i døgnrapporten og fortsætter:

-Under påskud af at være forelsket i kvinden, har en ukendt person lokket kvinden til at overføre penge til sig. De 8000 kroner blev sendt til Indonesien, hvorefter kontakten ophørte. 

-Uanset om vi taler sociale medier eller ”den virkelige verden”, bør man altid have en sund portion skepsis, hvis man uopfordret bliver kontaktet af en fremmed person. Vi skal naturligvis stadig kunne lære nye mennesker at kende på den ene eller den anden måde, men man bør være opmærksom på eventuelle signaler om, at noget måske er galt, lyder opfordringen fra politiet.

Hvad er love scamming?

Romance/love scam, også kaldet romantisk svindel, er, når en person opretter en falsk profil og påtager sig en falsk identitet for at vinde et eventuelt offers tillid og kærlighed. De (svindlerne) er ofte eksperter i det de gør og fremstår derfor ægte, omsorgsfulde og troværdige overfor ofret.

Anmeld økonomisk svindel til politiet her:https://politi.dk/oekonomisk-svindel-paa-nettet/anmeld-oekonomisk-svindel-paa-nettet/borger

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER