Forside112Kvinde bestjålet af dansende pirattaxachauffør - Opfordringen fra Politiet er klokkeklar

Kvinde bestjålet af dansende pirattaxachauffør – Opfordringen fra Politiet er klokkeklar

Kvinde bestjålet af dansende pirattaxachauffør – Opfordringen fra Politiet er klokkeklar

En 31-årig kvinde fik natten til søndag stjålet to kreditkort, da hun valgte at tage en pirattaxa hjem fra en tur i byen. 

Da kvinden var fremme ved sin adresse, skulle hun betale med dankort via en mobil terminal i bilen, men efter hun havde forsøgt at bruge den og taste sin kode ind flere gange, konstaterede chaufføren, at terminalen ikke virkede. 

I stedet ville han vise en dans for kvinden, og da de steg ud af bilen, dansede han lidt rundt omkring hende, inden hun gik derfra. 

Først senere da hun var hjemme, opdagede hun, at hun manglede sine to kreditkort, og at der var hævet flere tusinde kroner på dem. 

Opfordringen fra Politiet er klokkeklar: Lad nu være med at tage en pirattaxa, når du skal hjem fra byen! Der er rigtig mange eksempler på passagerer, der bliver udsat for tyveri. Tag en rigtig taxa, brug offentlig transport eller få nogen, du kender, til at hente dig. 

LÆS OGSÅ: Brand i papircontainer: Politiet efterforsker mulig påsat brand i Fjerritslev

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER