ForsideAabybroKresten Solvang Larsen: Politisk "innovation" af den værste skuffe 

Kresten Solvang Larsen: Politisk “innovation” af den værste skuffe 

Print Friendly, PDF & Email

Af Kresten Solvang Larsen, kandidat for Liberal Alliance til kommunalvalg 2025

Politisk “innovation” af den værste skuffe 

Med formanden for børne- og familieudvalget, Susanne Møller Jensen (A) i spidsen har Jammerbugt Kommune iværksat et nyt projekt der til sidst skal udmønte sig i en politik med det mundrette navn “Pædagogisk fritidspolitik i Jammerbugt” og intentionerne kan der ikke sås tvivl om, men det rejser alligevel ét spørgsmål… Hvorfor? 

Man har fra initiativtagernes side slået en kæmpe stor bolledej op, hvor man har involveret en hulens masse relevante parter inden for SFO-området, heriblandt skolebestyrelser, Ungepanelet, Kultur-, Fritids-, og Landdistriktsudvalget og sidst ikke mindst forældre samt børn i kommunen. Hvad har al den involvering og undersøgelse så tilvejebragt? 

Blandt de pejlemærker man er kommet frem til, som ligger i dette udspil er f.eks. “alle har ansvar for, at der er plads til alle,” “vi er lydhøre og nysgerrige over for nye initiativer,” “vi har øje for betydningen af gode relationer” og ja, det lyder jo meget godt, men hvad i alverden laver vores SFO’er mv. i dag hvis ikke dette? Eller skal det forstås som en kritik af, at de ikke er gode nok til at udføre deres job godt nok som det er nu? For mig lyder det da bekymrende, hvis der vitterligt er behov for en politik på området, for at vores institutioner udfører disse mål. 

Økonomien i dette kan heller ej være uvæsentlig, når man tænker på hvor mange instanser der har afsat tid og ressourcer til at være involveret i dette. Penge og kræfter som i stedet kunne være brugt på rent faktisk at yde en indsats for dem som har det svært og har brug for ekstra støtte. Ikke ved at sidde omkring et bord og finde på diverse politiske floskler for en “nytænkning” af en i forvejen rodfæstet mission ift. vores børn og unge i kommunen. 

Min mening om dette forslag til en kommende politik er, at det blot er symbolpolitik og det reelle indhold meget vagt, men i det mindste ser formanden på området vigtig ud og har vist “handlekraft” samt sørget for, at administrationen i kommunen har endnu en opgave, som der skal bruges tid og penge på.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER