ForsideAndetKommuner får særlig dispensation til at hjælpe foreninger

Kommuner får særlig dispensation til at hjælpe foreninger

En særlig dispensation for kommunerne til at støtte foreningerne er blevet forlænget ind i 2021. Det kommer til at gøre en forskel for rigtig mange idrætsforeninger.

Midt i alle de dårlige nyheder for foreningslivet er der også gode nyheder. Som f.eks det brev, som kulturminister Joy Mogensen netop har sendt til borgmestre og formændene for kommunernes kultur- og fritidsudvalg.


Af brevet fremgår det, at kommunerne også i 2021 har fået lov til at udbetale lokale- og aktivitetstilskud til folkeoplysende foreninger (blandt andet idrætsforeninger), selvom aktiviteterne i foreningerne på grund af coronarestriktionerne er indstillet eller foregår på meget lav blus.

”Det er en kæmpe hjælp for vores foreninger, og jeg er meget tilfreds med, at kulturministeren handler hurtigt. Denne dispensation gør, at kommunerne kan holde hånden under foreningerne i en ellers fortvivlende situation. Og dispensationen er med til at sikre, at vi forhåbentlig også har stærke idrætsforeninger til danskerne, når vi kommer ud af mørket,” siger DIF’s direktør, Morten Mølholm Hansen.


Vigtigste indtægtskilde


Udbetaling af lokale- og aktivitetstilskud er den vigtigste indtægtskilde for idrætsforeningerne, og dispensationen for de normale udbetalingskrav blev indført i marts 2020 og gjaldt året ud. Nu er dispensationen foreløbig blevet forlænget til udgangen af februar 2021 med eventuel mulighed for forlængelse.

I brevet opfordrer Joy Mogensen foreningerne til at benytte dispensationsmuligheden i de kommende måneder for at hjælpe foreninger og aftenskoler gennem krisen.

”I en brutal tid for foreningslivet giver det håb, at regeringen bakker op med tiltag som dette. Jeg vil gerne gentage ministerens opfordring til kommunerne om at benytte de muligheder, som dispensationen giver. Samtidig vil jeg rette en tak til de mange kommuner, som på eget initiativ har lavet hjælpepakker rettet mod foreningslivet,” lyder det fra DIF-direktøren.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER

Dødsfald – Fjerritslev

Dødsfald – Fjerritslev

Nye byggegrunde i Birkelse