ForsideAndetKommisorium for Fjerritslev bymidte

Kommisorium for Fjerritslev bymidte

Økonomiudvalget i Jammerbugt kommune holder ordinært møde den 15. september, hvor der på dagsordenen bla. er; godkendelse kommisorium for Fjerritslev bymidte.

Sagsfremstilling
Masterplan for Fjerritslev er vedtaget i 2015 som et led i rækken af udarbejdelse af masterplaner for de fire hovedbyer i Jammerbugt Kommune. Et af resultaterne i realiseringen af masterplanen er den igangværende områdefornyelse i byen. Udover områdefornyelsen sker der meget i Fjerritslev bymidte. Bl.a. er der opført en Netto på hjørnet af Aggersundvej og Jernbanegade, og der er indkommet en ansøgning om yderligere en detailhandelsbutik vest for butikken.

Tiden er derfor inde til at igangsætte en proces med en midtbyplan for en del af Fjerritslev bymidte. En midtbyplan, der tager afsæt i den eksisterende masterplan og den igangværende områdefornyelse. Flere af de planprincipper i masterplanen, som ikke er realiseret ved områdefornyelsen, er bl.a. området ved Droobs Plads og adgangen/sammenhængen til anlægget. Derfor kunne en afgrænsning af midtbyplanen koncentrere sig om området ved Droobs Plads, Søndergade, Jernbanegade og Aggersundvej.

Fokus i midtbyplan skal bl.a. være:

  • Udvikling og udviklingstendenser i midtbyen
  • Et aktivt bymiljø
  • Fortællingen om midtbyen
  • Potentielle investorer
  • Rekreative potentialer og forbindelser i midtbyen
  • Trafikale forhold i midtbyen

Midtbyplanen udarbejdes som en strategiplan for den fremtidige udvikling/planlægning inden for ovenstående afgrænsning.

Der vil være en proces, som indebærer høj grad af involvering af nøgleaktører i byen, herunder afholdelse af workshops, byvandring og borgermøde. Processen tænkes styret ved inddragelse af eksterne konsulenter, som styrer og opsamler input fra processen.

Vækst- og Udviklingsforvaltningen lægger op til, at der nedsættes en styregruppe til bl.a. sikring af fremdrift samt lokal forankring. Styregruppen kunne sammensættes således:

Borgmester Mogens Gade

Udvalgsformand Jens Chr. Golding

Direktør Peter Laursen

To repræsentanter fra handelsstandsforening

To repræsentanter fra borgerforening

En repræsentant fra Vækst Jammerbugt

En repræsentant fra Teknik og Anlæg (VEJ)

Afdelingsleder, Planafdelingen

Projektejer, Vækst- og Udviklingsforvaltningen

Projektleder, Planafdelingen

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER