Kom med tilbage til 1920’erne i kulturugen i Jammerbugt Kommune
Et af arrangementerne i forbindelse med Jammerbugt Kulturuge i uge 40 er en tur i tidsmaskinen tilbage til 1920’erne. Det foregår på Bratskov.
FOF Vendsyssel, Jammerbugt Bibliotekerne og Jammerbugt Kommune er gået sammen med de frivillige ildsjæle omkring Bratskov om at lave et arrangement mandag 3. oktober kl. 16-18.30 på Bratskov.
Kom og oplev en stemningsfuld tidsrejse i herskabelige omgivelser og mærk historien:
- Forfatter Hans Gregersen fortæller om de brølende1920’ere.
- Ketty Johansson, Inger Thunbo og Bente Kristensen fra Historisk Mode fortæller om 1920’erne i Brovst og viser påklædning fra perioden.
- Café Bratskov har læst i klassiske kogebøger og fundet frem til en lille servering, som den kunne have set ud i 1920’erne.
- Ida Leding Larsen fører an på flygel og klaver og giver lydsporet til 1920’erne.
- De professionelle dansere Birgitte B. Nielsen og Kenneth Lisbjerg vil introducere datidens dans.
Køb din billet her: https://raadhusjammerbugt.nemtilmeld.dk/320/ (Det koster 100 kr., og der er et meget begrænset antal pladser).
Læs mere om Jammerbugt Kulturuge på www.kulturblad.dk.
Yderligere information:
Kontakt: Kulturkonsulent Ulla Tjell, utd@jammerbugt.dk 4191 2936.