Kolde gys i dag i Blokhus for Kvindekampen

Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

I dag Mandag den 8. marts 2021 markeres Kvindernes Internationale Kampdag over det meste af verden og ikke mindst ved vandkanten i Blokhus. 

Klokken 12 hoppede stifter af online fællesskabet for vinterbadere, Klub Havdyb, Christine Aarestrup, og kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Jammerbugt Kommune Kiki Bach og Susanne Møller Jensen i havet for at markere dagen. 


I en tid, hvor vi ikke kan samles fysisk og sætte fokus på ligestilling og ligeværd mellem kønnene, både nationalt og internationalt, er det oplagt at gribe i retning af en af tidens mest populære aktiviteter: Vinterbadning. Og det gjorde de i dag i Blokhus.

  • Det var koldt, men godt fortæller Christine Aarestrup efter dagens dyp til Jammerbugtposten.dk og fortsætter, vi har i dag i Blokhus været med til at markere Kvindernes Internationale Kampdag. Vi er naturligvis nået rigtig langt i Danmark i forhold til lighed mellem kønnene sammenlignet med mange andre steder i verden, men vi er jo ikke i mål endnu.

Er der stadig noget at kæmpe for på denne dag?

Kvinders stemmeret blev vedtaget ved lov i 1915, i 1973 vedtog man loven om fri abort og i 1976 var det ligeløn mellem mænd og kvinder, der blev vedtaget – blot for at udpege nogle punkter i historien, som har gjort en kæmpe forskel for samfundet som en helhed.

  • Markeringen af Kvindernes Internationale Kampdag er en historisk anerkendelse af, hvor langt vi er nået ved at stå sammen – og samtidig et fokus på, at vi ikke er nået i mål endnu. I dag kan vi ikke forestille os, hvordan samfundet skulle se ud uden lovændringer med bl.a. fri abort og ligeløn, slutter Christine Aarestrup.

Christine Aarestrup har i øvrigt bade 1-2 gange om ugen siden august, så dagens badetur var et af de varmere et af slagsen. Vil du se mere om online fællesskabet for vinterbadere, Klub Havdyb kan du gøre det lige her – KLIK HER.

Foto: Privat