Frederikshavn & Arrentsminde – narkopåvirkede bilist anholdt, amfetamin konfiskeret

Modelbillede - Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

I forbindelse med separate hændelser fredag den 5. marts sigtede Nordjyllands Politi to bilister for narkopåvirket kørsel i henholdsvis Frederikshavn og Arrentsminde.

Om eftermiddagen, ca. ved 14-tiden, standsede to betjente eksempelvis en bilist til kontrol på Kalkværksvej i Frederikshavn. Årsagen var en rutinemæssig kontrol.


Men da politiet henvendte sig til føreren af bilen, fik de hurtigt mistanke til, at vedkommende var påvirket. Føreren, en 42-årig mand, virkede nervøs ved betjentenes tilstedeværelse. Ved nærmere blik kunne man se, at han havde meget små pupiller. Et tydeligt tegn på, at bilisten muligvis var påvirket af narkotika.

Betjentene bad derfor bilisten om at deltage i en narkometertest. Og ganske rigtigt – testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende var påvirket af cannabis.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. 

Efterfølgende kørte patruljen den sigtede til skadestuen for at få udtage en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Senere samme dag…

Ca. ved 21-tiden foretog en anden patrulje fra Nordjyllands Politi kontrol med en bilist på Røgildvej i nærheden af Arrentsminde. Politiet havde her besluttet sig for at standse føreren til kontrol, da vedkommendes køretøj slingrede en del. Usikker kørsel, kort sagt.

Føreren af bilen, en mand i 20’erne, havde ved mødet med politiet uro i kroppen og talte meget hurtigt. Tydelige tegn på, at bilisten var påvirket. En jævnaldrende passager så ligeledes ud til at være påvirket. Og det vakte selvfølgelig mistanke hos betjentene, som gjorde både bilist og passager opmærksom på, at de nu ville ransage køretøjet.

Foran passagersædet fandt betjentene først en lille hvid pose med en mindre mængde skunk, hvorefter man visiterede føreren og passageren, da der ikke blev fundet andet af interesse i køretøjet. I passagerens inderlomme fandt betjentene yderligere en pose med amfetamin – senere kontrolvejet til ca. 36 gram. En mindre klump hash var ligeledes at finde i passagerens inderlomme.

Påvirket af narkotika

Da både visitation og ransagning var endt, instruerede betjentene føreren i at deltage i en narkometertest. Ikke overraskende gav testen udslag – bilisten var tilsyneladende påvirket af amfetamin, methamfetamin og cannabis.

Politiet sigtede og anholdt derfor føreren af bilen for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Passageren blev sigtet for salg af ulovlig narkotika.

Man udtog efterfølgende en blodprøve fra føreren som bevismateriale i forbindelse med sagen.

Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk