Knallertfører endte i detentionen

Politibil Jammerbugtposten.dk
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Knallertfører endte i detentionen

Onsdag over middag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en påvirket knallertfører, på hovedgaden i Bejstrup.

Her traf en patrulje kort efter en knallertfører, som var administrativt frakendt kørekort til lille knallert. Manden var desuden påvirket og havde en promille på 1,7.

Det blev skønnet, at knallertføreren var så beruset, at han ikke kunne tage vare på sig selv og han blev derfor taget med til politigården, hvor han blev sat i detentionen og fik udtaget en blodprøve. Manden blev løsladt senere samme dag.

Har du mistanke om at en person kører i påvirket tilstand? Få gode råd til hvordan du griber ind på Sikker Trafiks hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Hændelse på Emil Hansens Vej