ForsidePandrupKlassekammerater fra 1953 fejrer venskab i Grethes sommerhus

Klassekammerater fra 1953 fejrer venskab i Grethes sommerhus

Klassekammerater fra 1953 fejrer venskab i Grethes sommerhus

Gamle elever fra Saltum Skole, årgang 1953, samledes igen i år til deres årlige træf – denne gang den 7. af slagsen. Tirsdag den 11. juni mødtes 11 ud af de 14 mulige klassekammerater i Grethes sommerhus i Lille Norge ved Saltum for syvende gang.

Selvom vejrudsigten ikke lovede godt, og regntøj derfor var pakket, viste meteorologerne sig at tage fejl. Dagen bød på det flotteste vejr, og solens stråler fulgte dem hele dagen.

“Vi mødtes til morgenmad, hvor vi hver især fortalte om livet i det forgangne år,” fortæller Lauritz Peter Sørensen, en af de tidligere elever. “Snakken flød frit, ikke så meget om skoletiden, men om emner som politik, sundhed, sport og selvfølgelig Saltum by. Under samtalerne blev egnens dialekt også luftet.”

Havevandring ved Grethes sommerhus. Foto: Lauritz Peter Sørensen

Timerne gik hurtigt, men der blev også tid til en gåtur i det smukke klitområde. Dagen blev afsluttet med lækker mad fra slagteren.

“Vi tog afsked, mæt af indtryk, og med håbet om at mødes igen i juni 2025,” afslutter Lauritz.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER