Kan jeg danse mig ædru?
Årets julefrokoster er i fuld gang rundt omkring i det ganske land.
Hvis du skal køre dagen efter en festlig aften og nat, så vær opmærksom på at promillen stadig kan være for høj.
Mange tror fejlagtigt, at man kan øge forbrændingen af alkohol ved at danse, drikke vand eller kaffe.
Men det kan man ikke – det er myter.
Dagen derpå
Pas på med at køre bil dagen efter du har drukket.
Der er mange, der bliver taget for spirituskørsel dagen efter, de har drukket alkohol.
Det er typisk fordi, man føler sig ædru om morgenen efter en fest, der har varet til ud på natten. Og så kører man bil den tro, at alkoholen er ude af blodet. Men promillen er stadig for høj. Og der kan gå mange timer, før den kommer under 0,5. Samtidig kan man være meget træt, hvilket også øger risikoen.
Vent med at køre til om eftermiddagen efter en våd aften
Grunden til, at man føler sig ædru, selv om man ikke er det, er at hjernen forsøger at tilpasse sig, når man har været påvirket i flere timer. Man begynder at udvikle tolerans og føler sig ikke længere helt så påvirket, selv om promillen fortsat er høj.
Det er farligt, for det føre til spritkørsel, fordi man tror, at man har mindre alkohol i blodet end man faktisk har.
Kilde: www.sundhed.dk
Gode råd
- Vent med at køre til ud på eftermiddagen efter en våd aften.
- Lad bilen stå, hvis du er meget træt eller du er det mindste i tvivl om du kan køre sikkert.
LÆS OGSÅ: Lanternen i Blokhus har brug for hjælp