Vil regeringen sikre vækst og udvikling i hele landet, bør den bremse den hidtidige underfinansiering af de lokale aktionsgrupper, der skaber arbejdspladser og bosætning rundt om i landdistrikterne, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.
Der var rift om de 2 millioner kroner, som landets største lokale aktionsgruppe, LAG Midt- og Nordvestsjælland, uddelte i august. Faktisk blev der samlet søgt støtte for 9 millioner kroner til beskætigelses-, turisme- og bosætningsprojekter i området.
Efterspørgslen efter midlerne i landets største aktionsgruppe illustrerer, hvor vigtige midlerne til de lokale aktionsgrupper er for landdistrikter over hele landet, lyder det fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
– Rundt om i landet skaber midlerne både lokalt forankret erhvervsudvikling og arbejdspladser. Begge dele er afgørende for bosætning og dermed vækst og udvikling i landdistrikterne. Men midlerne til LAG- og FLAG-ordningerne er langt fra tilstrækkelige. Og det er en skam, for vi kan se, at det virker, siger han og henviser til den seneste evaluering af ordningens opnåede resultater i programperioden 2014- 2020. Evalueringen er lavet af Oxford Research og fremhæver, at aktionsgrupperne udfylder en væsentlig plads i det offentlige udviklings- og erhvervsfremmesystem.
Alligevel oplever mange af de øvrige lokale aktionsgrupper i Danmark det samme som LAG Midt- og Nordvestsjælland; at der er stor interesse for de forholdsvis få midler. Derfor har formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, skrevet et brev til erhvervsminister Simon Kollerup (S), hvori han opfordrer til, at regeringen styrker de lokale aktionsgrupper i forbindelse med den kommende finanslov for 2020 samt i den kommende programperiode.
Færre midler til erhvervsudvikling
Skal de danske landdistrikter igangsætte projekter til at skabe lokal erhvervsudvikling, har de mulighed for at anvende to direkte virkemidler: Landdistriktspuljen og LAG-ordningen.
De senere år er midlerne til landdistriktsudvikling dog svundet ind. Tilbage i 2016 reducerede den tidligere Venstre-regering LAG-midlerne med en tredjedel frem mod 2020, ligesom Landdistriktspuljen ikke er blevet øget i en årrække. Samtidig står LAG-midlerne, der både er forankret i EU’s Landdistriktsprogram og Hav- og Fiskeriudviklingsprogram, over for den udfordring, at EU’s budget bliver mindre i den kommende programperiode, bl.a. som følge af Storbritanniens udtræden af EU.
– Samlet set risikerer vi, at de vigtigste og mest afgørende midler til at skabe lokal erhvervsudvikling og dermed landdistriktsudvikling mindskes markant. Det er fatalt for udviklingen i de danske landdistrikter. Derfor er der brug for, at regeringen ikke alene tilbageruller besparelserne på LAG-ordningen, men også sørger for at finde en måde at kompensere for et eventuelt mindsket EU-budget, siger Steffen Damsgaard.
Under valgkampen lovede flere politiske stemmer fra den daværende opposition, herunder nuværende statsminister Mette Frederiksen (S), at tage et opgør med besparelserne på de lokale aktionsgrupper. Forhåbentlig husker politikerne deres løfter under efterårets finanslovsforhandling, påpeger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
I Socialdemokratiets nærhedsudspil, lovede partiet også flere midler til LAG’erne.
– Mange gode intentioner blev luftet før og under valgkampen. Nu mangler vi bare, at politikerne lever op til deres valgløfter og sikrer tidligere tiders midler. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre vækst og udvikling i hele Danmark, siger Steffen Damsgaard.