ForsideDebatJohnny Solberg: Har Borgmesteren fået nyt Dankort???

Johnny Solberg: Har Borgmesteren fået nyt Dankort???

AF Johnny Solberg

Massiv kritik fra nær og fjern, vælter igen ned over Mogens Gade. Artikler i Nordjyske, B.T. og på Facebook fortæller om en kommune, der udnytter borgere i aktivering til at opsætte et hegn ved en privat virksomhed, hvor borgmesteren iøvrigt selv er en del af bestyrelsen.

Og er det ikke opsætning af hegn, ja så er det en tvivlsom omgang af den demokratiske proces vedrørende kommunens uddelegering af borgernes penge til et sandslot i Hune.

Jeg ærgrer mig over at vores dejlige kommune, endnu engang omtales i dårlige vendinger, da det kommer frem at 200.000 kr. af borgernes surt tjente penge er blevet brugt til en dyr bunke sand. Og jeg undres endnu mere over, at borgmesteren har valgt at gøre det uden at følge de korrekte politiske beslutningsprocesser.  Hvorfor skal Jammerbugt kommune overhovedet give et så stort beløb til et projekt, hvor idémageren er en privat virksomhed med en egenkapital på 23.000.000,00 kr ???  

Det er også beklageligt for Jammerbugt Kommune, når Borgmesteren fremstår som en gnaven sur mand i medierne, når de tvivlsomme handlinger der er foretaget, bliver opdaget. Et eksempel herpå, så vi tydeligt i Nordjyske Medier, hvor borgmesteren forsøgte at irettesætte journalisten, med en slet skjult ordre om at bruge sin tid på noget andet, end at videreformidle sandheden til borgerne. Men hvorfor må sandheden ikke komme frem Mogens Gade?

Vi skal nok ikke forvente svar, men alt i alt giver disse mærkværdige handlinger fra borgmesterkontoret, anledning til en række spørgsmål : Har borgmesteren har fået et nyt dankort – finansieret af borgerne i Jammerbugt Kommune og kan Mogens Gade benytte dankortet, som det passer ham? Er det accepteret blandt borgerne, at deres penge skal bruges til at støtte private virksomheder, der i forvejen har en god økonomi? Og hvorfor kan borgerne ikke stole på borgmesterens habilitet i disse sager?

Men ak ja… borgmesteren mener det er vigtigt med hurtige beslutninger uden om det politiske system – så går det jo også hurtigere med at få lov til at klippe en rød snor.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER